HVORNÅR ER MAN VOKSEN?

 

Kære Erwin.

Hvornår er man voksen? Du skriver et sted at børn er søde sålænge de desperat kæmper for at blive voksne og, at de ellers er de perverse monstrositer. Men hvornår er man voksen ifølge din mening?

Med venlig Hilsen
Helge

 


 

SVAR

 

Voksen er man vel, i det øjeblik man begynder at realisere sine drømme. Voksne egenskaber er altså determination og tålmodighed.

Det er også udtryk for modenhed ikke at forvente noget af andre. Som børn opfatter vi det som indlysende, at vi er centrum for opmærksomhed, og at vores omgivelser bekymrer sig om at tilfredsstille vore behov.

Som voksen indser man, at enhver interesse, fra almindelig respekt over beundring til kærlighed, skal fortjenes. Sin udkårne forfører man, kransen vinder man.

Man lærer også ikke at bekymre sig om andres mening om en. Som børn vil vi gerne roses, den voksne forstår, at andres accept som regel er uforenelig med selvrespekt.

Som børn er vi artige, vi følger andres regler for god opførsel. Der er en god grund til dette, for børn har ikke følelser, kun behov.

Som voksne lærer vi at erstatte den moral med en "samvittighed", der er upåvirket af samfundets mulige sanktioner, og som udelukkende bygger på medfølelse. Det voksne hjerte er suverænt.

Vi erhverver en sjæl, fyldes af ånd og får en skæbne. Vi kan ikke blive ulykkelige, for vi kan aldrig miste os selv.

Det mest hadede af alle mennesker kan, hvis det følger sit hjerte, eje en selvrespekt, som får alle hædersbevisninger til at synes flove og pinlige. Barnet føler sig sikrest, når det er vellidt og i overensstemmelse med de voksnes consensus, mens dette foruroliger den voksne.

For det modnede menneske giver det at være uenig med og fordømmes af omgivelserne den eneste virkelige tryghed, bevidstheden om at være i overensstemmelse med sig selv, sin egen natur og karakter. I sidste ende er kriteriet for, om vi er blevet voksne vel, om der er noget, der er værdifuldere for os end vores liv - et barn vil altid hellere blive oppe og se en tegnefilm til.