WULFFFORUM

 

Det nye »Wulffforum«, du reklamerer for ser ikke ud til at virke. Eller døde det ud? Kunne der mon ikke være en interesse, blandt dine seriøse læsere, i et åbent forum med spændene diskussioner og erfaringer, og vel at mærke uden det eksklusivt skulle tage udgangspunkt i de personangreb, du mere end antyder, at »ENW-listen« hviler på?

Mvh. Anders B.

 


 

SVAR

 

»Wulffforum« - det lyder som en wallisisk by - blev åbenbart nedlagt af redaktøren af årsager, som han ikke har været i stand til at forklare mig. Sådan er det jo tit.

Ofte bliver jeg ved offentlige funktioner tiltalt af folk, der efter samtalen udtrykker forbavselse over at finde, at jeg er en rimelig fornuftig og skikkelig romanforfatter, der lever af mine bibliotekspenge og ikke af Ambrosia. Så ved jeg, at de har talt med en af mine FANS. Let's face it: Med tilhængere som visse af mine, behøver man ingen modstandere!

Engang fortalte en sådan lettet person mig, at hun ganske rigtigt havde talt med nogle af mine læsere, men måtte indrømme, at hun ikke rigtig havde forstået, hvad de sagde. »Jeg heller ikke,« svarede jeg.

I øvrigt synes jeg, dit forslag er godt. Det kan jo være, der er nogen, der gør alvor af det.