HVAD ER DINE YNDLINGSFILM

 

Ærede Hr. Wulff

Du skrev i bevarelsen til »Lommesmerter«, at det ville være nok så morsomt, at have en snak om SF genren her i brevkassen, så den opfordring vil jeg så tage op.

Hvad er dine yndlingsfilm ? og hvordan kan det være, at du ikke læser bøger, men kun ser film inden for genren?

Den film, som efter min mening er den bedste inde for Genren er Kubriks »2001«.

Inden for bøgerne er det en bog som »Dune« af Frank Herbert der står stærkest, men også generelt bøger af Arthur C Clarke er for vilde.

Rendevouz med Rama af Arthur C Clarke (som er en af mine all time favorites) skal snart filmatiseres, og den vil blive instrueres af David Fincher. Kender du bogen?

Og så lige et underligt spørgsmål:

Spiller du computerspil?

Nå det var vel alt fra min side denne gang

Jacob Top Møller
Odense

 


 

SVAR

 

Kære Jacob

Som det vil fremgå af nedenstående liste, er jeg ikke begejstret for udviklingen inden for genren, hvad film angår, men jeg holder mig dog løbende orienteret. Af og til kommer der trods alt noget, der er worth a look - det er ikke alt sammen umitigeret bræk som THE MATRIX.

På »litteraturens« område ved jeg imidlertid med sikkerhed, at jeg ikke vil kunne finde noget af interesse for mig. Space Opera er een ting, noget andet den styrtsø af Tolkien- plagiater, der gør det ud for galaktisk etnologi på FANTASKs hylder.

De fortæller mig kun, at genren er død som en intellektuel og i ekstreme tilfælde litterær pastime. En science-fiction-historie stiller spørgsmålet: Hvad ville der ske, hvis det og det var teknisk muligt? og holder derefter som en god eksperimentator så mange variable som muligt konstante.

Hvis så de forvirrede pseudo-universer besad et gran af originalitet, men det er den sædvanlige blanding af småfede barbarer, computer-nørder, kampsport og fetish magazines. Dermed ikke være sagt, at de er på nogen måde erotiske - heltinden er altid karseklippet og på steroider.

Naturligvis er dette en spejling af barnets univers, hvor skurken er så venlig at benytte sig af flyvespark i stedet for en damepistol, eller - endnu mere imbecilt - flyvespark er et effektivt våben mod en maskinpistol (men jeg er sikker på, at det beroliger dem, der har maskinpistolerne, at vi tror det). Disse lyserøde PC- og VIDEO-kuvøse-børn har aldrig overværet et værtshusslagsmål og konstateret, at een gang ramt bliver folk nede.

De ved intet om østens »martial arts«, hvor en sværdduel varer eet sekund. Undtagen naturligvis i den lokale sportsforretnings version, hvor det hele er noget med bælter - de skal jo have solgt lortet, og vi skal jo helst ikke forurolige de kære små.

Så krig er gymnastik! What a comforting thing to now ... Problemet er nok bare, at jeg ikke er otte år mere.

Jeg holder meget af 2001, netop fordi den er så meget Kubrick og slet ikke Clarke, som for mig at se er en senil amatørastronom, der tror, han har opfundet satellitten. Jeg er bange for, jeg netop føler, det var med Frank Herbert, the rot set in.

Om jeg spiller computer-spil? Do ducks swim?

Desværre har jeg af økonomiske årsager for en tid været stuck med en gammel 486'er, men noget tyder på, at den snart vil blive udskiftet med en splinterny 1000 Mhz - eller hvad de nu er kommet op på derude - med 17 gigabyte 4D-accelerator og hele pivetøjet. I like a good adventure, SIERRA-style, og dem bliver der tilsyneladende stadig lavet en del af.

Lists og disputser de gustibus er selvfølgelig umiddelbart debat på moronniveau - fanzines og hjemmesider som denne er fulde af dem - men de er faktisk ikke så tumpede, som man umiddelbart skulle synes. Ofte har folk meget svært ved at udtrykke, what kind of people they are, men vi kan alle sammen fortælle, hvad vi kan lide.

Og når andre giver udtryk for, at what we like, stinks, giver det et lille sæt i os, vi kan måske endda føle en forpligtelse til at finde ud af, why we like it. And then it may change.

And maybe we do, too. Medmindre naturligvis vi føler os så usikre, at vi bliver fornærmede. So here goes:

THE 25 GREATEST SCIENCE FICTION FILMS OF ALL TIME

1931 FRANKENSTEIN
1932 DOCTOR JEKYLL AND MR HYDE
1933 THE INVISIBLE MAN
1935 THE BRIDE OF FRANKENSTEIN
1953 WAR OF THE WORLDS
1955 THIS ISLAND EARTH
1956 FORBIDDEN PLANET
1956 INVASION OF THE BODY SNATCHERS
1957 CHIKYU BOEIGUN
1957 THE INCREDIBLE SHRINKING MAN
1958 THE BLOB
1958 THE FLY
1959 JOURNEY TO THE CENTRE OF THE EARTH
1960 THE ATOMIC SUBMARINE
1961 VOYAGE TO THE BOTTOM OF THE SEA
1963 THE BIRDS
1963 THE DAY OF THE TRIFFIDS
1966 FANTASTIC VOYAGE
1968 2001 - A SPACE ODYSSEY
1968 WILD IN THE STREETS
1972 SLAUGHTERHOUSE-FIVE
1975 ROLLERBALL
1977 CLOSE ENCOUNTERS OF THE THIRD KIND
1978 SUPERMAN - THE MOVIE
1982 E. T. THE EXTRA-TERRESTRIAL