Hvorfor denne snæversynethed?

 

efter trofast at have fulgt udviklingen af elsebeth, faklen, de forskellige erwinske hjemmesider og den egentlig ret omfattende pro et con netbat gennem åre, efter at have vandre københavn hudløs talløse gange og igen og igen spottet »enw« logoet overalt i byens lysmaster,

åh, fuck - jeg ku blive ved..

det korte af det lange - med vilje ikke sagt på latin - er at jeg nu må stille jer det samme spørgsmål, jeg hele tiden bliver stillet i denne sammenhæng:

Hvorfor denne snæversynethed - hvorfor denne formålsløse og fortjenstløse megalomani - hvorfor denne tåbelige inderkreds selvbestaltede politiske korrekthed..??

jamen jeg undres (velvidende at jeg nu allerede har indskrevet mig i jeres halvstuderede, proletar snobbede og fordummende påståeligt sky-næsede univers, hvor snottet fra jeres våde væselsnuder kregler i takt med sporene fra ..åh, jeg må sige 'lille ego' til alle disse kvababelser og ile videre til at spørge:

hvi er i at i kan undslippe den afgrund som generationer af euro-magikere er faldet i? og ifald redningen var tilstrækkelig nær; hvorfor så forsætte kævlen på samme manér?

(da enw læste op på bogmessen for nogle år siden og hyldedes af en talrig og skægget skare mænd, kvinder og børn - da enhver ytring blev genstand for andagt, ja nærmest indremissionsk ave - selv på morsomme steder, da derikke måtte jubles, klappes, hvines eller leves, ja dér - kære venner - tror jeg i for alvor beseglede skæbmnen for det livsprojekt i har gang i..

Det er kraftedeme ærgerligt, erwin - fandeme surt alle jer andre..

det allerværste er at dette indlæg ligesågodt ku ha været til Pia K. den indre politiske proces i jeres kommunikation er den samme. I er nogle forpulede farisæere, alle som en.

og dét er kærligt ment, hvo som fatte det..

bli ayin hara

carthasis

 


 

SVAR

 

Ja, hvorfor? Det har jeg sgu også tit spurgt mig selv om.

Hvorfor er der andre forfattere, der får mere opmærksomhed end jeg selv? Der er nogle smigrende svar - de er tandløse, deres beundrere idioter, etc. etc. - og nogle mindre smigrende, som jeg slet ikke skal komme ind på.

Men så tænker jeg, what the hell, jeg har mit forlag, min læserkreds, min ti-linjers berømmelse i opslagsværkerne. It could be worse.

Jeg kunne være en af de kværulantforrykte, som måske ikke er så forrykte endda, men bare meget, meget anonyme. Så jeg forstår dig. Så meget desto mere, som din udgydelse jo ikke er ganske uden en vis stil ...