Den første gang!

 

Tilbage i 1988 el. 1989 gæstede den gode (eller i nogles øjne, den onde himself) Hr. Wulff den lille Nordsjællandske by Helsinge.

Jeg fik at vide at der ville komme en "rigtig satanist" for at holde et foredrag i vores lokale kulturhus. Dette måtte jeg jo som den iltre teen-ager jeg på daværende tidspunkt var, opleve. Endelig sker der noget i denne dødsyge by tænkte jeg....

Men men, da vi kom ind i salen sad der sku´ ikke nogen sorthåret mand på 195 cm, ondskabsfuldt smilende, sådan som vi i vores små hoveder havde forestillet os at en "rigtig satanist" så ud. Men derimod en lille finurligt udseende mand med et kæmpe skæg, og et skævt smil på læberne.

Og som om at det ikke havde ødelagt billedet nok, så var denne mystiske fyr tillige venlig, og imødekommende!!

Dette skulle vise sig at blive en meget interessant aften for mig. Her blev nemlig både talt om sorte perler og høns/æg, eller hvad det nu var der kom først.

De lokale "kristne" var selvfølgelig også mødt talstærkt op, nu da denne mørkets fyrste havde valgt at gøre holdt i vor lille by. Disse frelste mennesker formåede dog også et par gange at ødelægge spændende menings udvekslinger. Men som helhed var det en stor aften for en lille rod i Helsinge....

Nå nu har jeg vidst rost, eller slikket nok bagdel for iaften

 

 


 

SVAR

 

Thanks for the memory! Selv har jeg glemt alt om the occasion, men jeg er sikker på, at dit referat er akkurat. Den sorte perle vil du i øvrigt genfinde i RUM, s. 424-450 ...