Vedr. Britannica

 

Kære Erwin,

Jeg starter med en undskyldning, hvis spørgsmålet skulle være for trivielt at stille i denne brevkasse.

Situationen er den, at jeg netop står i færd med at anskaffe mig et eksemplar af Britannica, som jeg har set nævnt et par gange her på siden, og valget står mellem en udgave fra 1910 (godt smadret) og en fra 1950 (fin stand).

Spørgsmålet er så, hvor langt man skal tilbage for at undgå beskæringen af det klassiske / mytologiske materiale, er 1950 langt nok?

Da det jo kan være lidt farligt at stole på købmænd alene, ville jeg være taknemmelig, hvis du, eftersom du synes at have lidt forstand derpå, kunne give et godt råd, hvis ikke, beklager jeg at have spildt din tid.

På forhånd tak og med venlig hilsen,

Heine.

 


 

SVAR

 

Jeg ville umiddelbart tro, at 1910-udgaven (som jeg selv har) er et bedre bud for den klassisk orienterede, men naturligvis spiller stand (og pris - jeg fik min for 300,-) også en rolle - jeg har 1999-udgaven på CD og bruger den aldrig. Det bedste er nok, at du selv går på opdagelse i begge udgaver. Vælg f. eks. en mytologisk figur og slå den op begge steder ...