Er jeg på Herrens Mark?

 

Kære Erwin

I din gengivelse af ovennævnte vers i 'Af "Indføring i Rum - en moderne grimoire"' lyder slutstrofen: "der lærte vi den ædle kunst: At være. 49c", men på side 49c står der: "der tabte vi den ædle kunst..." og andetsteds: "der glemte vi ..." (96c). Er forvirringen intenderet? Umiddelbart giver den første læsning jo mest mening, men på den anden side synes 'umiddelbar mening' jo ikke at være meningen med RUM.

Endvidere, den bizarre tandlæge i "Amadeus". Han synes umiddelbart en parodi på Newtons urmagergud (og frøen er tavs!), men det er vel ikke gjort med det? Hans tandudtrækning synes at drage paralleller til både offerscenen i "Saturn" (blege bryster og blodstrimen) og til Adeles ønske om at få tænderne trukket ud, en for en, og blive et svælg(233a), og når Adele så lige før sit tandlægebesøg gennemgår, hvad Hazira (Vildsvin)må gennemgå i forbindelse med Nadveren, diverse shamanfortrædeligheder, - skal alt dette så sammenholdes med denne forunderlige herre med lorgnetter og sommerfuglenet? Ja, jeg fisker vel nærmest, men det associative cortex er kommet lidt på overarbejde.

Sluttelig, når jeg subtraherer Godwin fra Gwydion, sidder jeg tilbage med et Y - yodh, he, waw, he og The Why of the Fly is in My Eye ('MY I'?) etc. Er det en frugtbar subtraktion, eller er jeg på Herrens Mark?

Med venlig hilsen Brian

 


 

SVAR

 

"Lærte" i "Indføring" er en tyrkfejl, som nok skal blive rettet inden trykningen. Men "glemte" på side 96 - har vi den samme udgave?

Men ellers er du på rette vej - tilføjes skal måske, at yodh som Guds initial betragtes som det mest magtfulde tegn af alle - Live long and prosper-tegnet i "Star Trek" er en rabbinsk udgave af det. Din analyse af det odonteologiske afsnit er også udmærket. Indføringen bemærker blandt andet:

Der er selvfølgelig tale om en lidt usædvanlig og ganske blodig kønsakt. Blodet er som bekendt vigtigt som pagtstegn, ihukommende deflorationen.

Frugten af denne (u)hellige forening er heller ikke helt almindelig, et stueur repræsenterende den timelighed, der sammen med lokalitet og kausalitet set fra "den anden side" er det mest påfaldende ved mellemplanet. "Tandlægen", den profane magiker, skal imidlertid kun bruge fjedrene til sit verdensmaskineri. V18-19

Keep up the good work ...