Dekonstruktivismen

 

Hej Erwin

Det ville være interessant at høre hvad du har at sige om nogle af de store modernistiske forfattere fra det 20. årh. Måske især Joyce, Beckett og Burroughs. Som Jeg personligt anser for at være de mest radikale nyskabende og dekonstruktivistiske forfattere i det 20. årh.

Mon ikke også netop Dekonstruktivismen har en del betydning for moderne mystagogik..?

Venlig Hilsen

Henrik

 


 

SVAR

 

Jeg har ingen anelse om, hvad dekonstruktivisme er, og hvis nogen forklarer mig det, vil jeg hurtigst muligt glemme det igen. Jeg læser Joyce for hans stil, hans personer interesserer mig ikke. Beckett beskriver rammende mellemplanets absurditet, men synes aldrig rigtig at komme længere - som første del af en Neutzsky-Wulff. Burroughs og hans fordrukne sludder har jeg ikke noget forhold til, bortset fra, at de naturligvis alle sammen ligesom jeg selv er "kult-forfattere", som er de eneste, der er værd at beskæftige sig med ...