Hvad er det jeg har set?

 

Hej Erwin

Jeg har efter at have læst flere af dine værker, haft en del mystiske oplevelser. Der er måske ikke tale om det helt store, men jeg vil alligevel meget gerne høre hvad du mener.

Jeg har været en ivrig læser af dine bøger siden sommerferien, hvor jeg læste "Menneske", som gav mig en meget virkelig drøm, hvori jeg kunne ændre tingenes form ved blot at kigge på dem. Drømmen sluttede med, at jeg gik over til min reol og trak en bog ud, som lyste op i en skarp grøn "magisk" farve, hvorefter det hele blev sort, og jeg havde det som om jeg faldt. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, hvad denne drøm betød - nemlig at jeg skulle læse Neutzsky-Wulff!

Jeg kæmpede mig igennem nogle flere af dine bøger, og jeg begyndte at opleve, at jeg kom i en tranceagtig tilstand - som efter drømmen - i hvilken det næsten er fuldstændig umuligt at åbne sine øjne. Det er en slags tunnel oplevelse, hvor det suser lidt i ørene, men ikke mere end det. Jeg læste nu "Okkultisme" og begyndte at hallucinere. Jeg vågnede flere gange i løbet af natten og så ting indprentet på min nethinde, som f.eks. en slags Buddha-figur i lotusstilling eller en slags elektrisk kugle med tykke korte blækspruttearme (?) , men den hyppigste hallucination var dog en edderkop. Disse oplevelser var dog som regel så kortvarige at jeg var tvivl om, at jeg rent faktisk havde oplevet noget.

Ikke lang tid senere vågnede jeg en nat op så "kuglen" - eller hvad det nu var/er - svævende midt i mit værelse. Jeg rejste mig op og gik rundt om den med store øjne, indtil den "fadede" bort (8-15 sekunder). Den lignede lidt en af de glaskugler, man kan købe i Bilka hvor der lyner indeni - tordenkugler kaldes de vistnok - og udfra midten var der mange tentakler, som bevægede sig rundt imellem hinanden i bølgende bevægelser. Senere samme nat, blev jeg pludselig meget bange, og havde det som om der var en dyb stemme der mumlede i mit hoved. Jeg kæmpede med at få mine øjne åbnet, og så en 1m højt gennemsigtigt legeme foran mig der ikke lignede noget som helst, blot et firkantet væsen eller genstand.Jeg så den flere gange siden, altid stående lige ude foran min seng.

Ånden i lotusstilling har også - svævende - manifesteret sig et par gange, begge gange foran mit stereoanlæg. Omkring den bevægede sig små hvirvelvinde og jeg kunne høre en fløjte, men det lød meget fjernt.Dette er omkring 5 måneder siden, og der kom nu en lang periode hvor jeg stort set ikke mærkede noget til det, og hvis jeg gjorde det, kæmpede jeg imod ved bl.a. at holde mig vågen hele natten, eller sove med lys og fjernsyn tændt. Jeg læste stadig i dine og andre bøger, men jeg fortrød det altid når klokken nærmede sig tolv.

Efter endt læsning af RUM er det mere påtrængende. Jeg har det pludselig som om "alt flyder". Min seng bølger og væggene i rummet bølger. De lyser op og der dannes figurer i væggen som jeg dog ikke tør meditere over i længere tid, da jeg frygter at de vil springe ud af den. Jeg kommer i trancetilstand om natten, hvor jeg får flere ture i træk gennem tunnellerne. Sidst dumpede jeg ned foran en statue (et sted østen for solen og vesten for månen) som blev levende og spurgte hvem jeg var på engelsk - jeg svarede og det var det ...

Jeg håber at du kan forklare mig, hvad det er jeg har set/oplevet eller give mig råd om hvordan jeg kan komme videre.

P.S. Tak for et fremragende, men også lidt skræmmende forfatterskab!

Mange Hilsener

Martin

 


 

SVAR

 

Jeg ville gerne kunne smække et par sephiroth på, men jeg er bange for, at det ikke er så enkelt. I sidste ende er det jo Din hjerne, der forsøger at hitte rede i verden, om end på et lidt mere basalt niveau end det consensuelle.

Jeg ved ikke bedre end at anbefale dig INDFØRING I RUM, som også giver nogle hints med hensyn til, hvad man gør med bogens fall-out. RUM er jo en indvielse i bogform og følger i nogen grad spillereglerne for sådan noget: Visitationerne og antipodernes iver for at få kontakt, som ofte er en hel del mere entusiastiske end menneskenes - det er jo deres eksistens/aktualisation, det gælder.


De har i reglen mystiske beskeder, som kan være svære at memorere, eftersom de ikke er kommunikative i egentlig forstand. Det er "qubiyaen", der skal løses, kriteriet for en kognitiv, aktiv forståelse, som sikrer hjernen imod "dissociation", et egentligt, irreversibelt sammenbrud af PFC som hos Machen i den citerede "The Great God Pan".


Det er the Human Adventure. If you're not up to it, this is the time to walk away ...

Erwin


Kære Martin!

Erwin har bedt mig berolige dig lidt ... Det må være meget skræmmende, sådan pludselig at finde ud af, at verden slet er det, man ellers gik og troede, den var. Det lader til, at du er meget lærenem, jeg kender folk, som har kæmpet hårdt i årtier for at opleve det, du har oplevet blot på nogle få måneder. Det skal du måske tænke på, når du er allermest bange.

Ellers er der ikke rigtig andet at gøre end at læse og læse. Frygt er jo et præfrontalt problem - vi bliver bange, fordi vi oplever noget, som vi egentlig slet ikke er parate til at opleve, og så skrider storhjernen og det præfrontale cortex ind med blinkende røde lygter, og vi trækker dynen op over hovedet.

Jo mere du lærer, jo dybere vil du synke - du har jo endnu kun skrabet overfladen - men du vil også være klogere og i bedre stand til at forstå, hvad det er, der sker med dig. Jeg har tit tænkt, at det måtte være stort set umuligt at transcendere uden hjælp og vejledning fra en mystagog (med mindre man kryber til korset og tager hårde stoffer), men du er det levende bevis på det modsatte!

Hvis du synes, det hele bliver lidt for meget ind i mellem, skal du være velkommen til at skrive igen. Men beslut dig een gang for alle for, hvad du vil - ikke hvad dine medmennesker vil, at du skal - hvad DU ønsker! Det ser både ud som om, du kan finde ud af at lægge alt det underlige på hylden, når du holder det fra livet en rum tid, men også som om du kan komme langt og dybt. I modsætning til de fleste har du et valg.

Alt Godt

Helena