Prøver du at virke klogere end du er?

 

Hej Erwin.

Jeg er stor tilhænger af dine bøger, især "Gud", (den første udgave med illustrationen er rigtig god, selvom det frarøver en friheden til at forestille sig Nraa og de andre) "Okkultisme" og "Magi", og jeg må indrømme, at "Indsigtens sted" (som min onkel har fået signeret til mig) er forfærdelig morsom, og til tider rigtig interesant, selvom du mente det som en joke, og bla bla bla ros ros etc.
Til sagen:

Jeg synes du (mis)bruger forfærdelig mange fremmedord. F.eks vælger at skrive Æstetisk i stedet for smuk, Apati istedet for ufølsom eller følelseskold, etc. (jeg ved godt det var dårlige eksmbler, men det var hvad jeg havde på stående fod.) Jeg er godt klar over, at vise fremmedord er med til at skabe lyrik og sprogelige (abstrake) billeder man ikke kan nå frem til ved brug af "admindelige" ord. Jeg skriver selv mange surealistiske digte, og bruger derfor også mange fremmedord. Er det fordi, at du prøver at virke klogere og mere mystisk end du er, eller hvad?

Kærlig Hilsen Emil K. Brahe.

Ps. kan jeg få/eller købe nogle udgaver af dit Fanzine, det er yderts morsomt?

 


 

SVAR

 

Det er jo altid svært at se formålet med noget, man ikke selv behersker - tag f. eks. en avanceret matematikbog. Det er selvfølgelig noget lidt andet med sproget, som vi alle sammen bruger - mere eller mindre.

Det er derfor, der er så mange mislykkede forfattere, det er meget svært at overbevise folk om, at de ikke kan skrive deres eget sprog. Det er muligt, det er dårlige eksempler, du har valgt, men det er dine eksempler.

Æstetisk er naturligvis på ingen måde det samme som smukt - hvornår er du sidst blevet fortryllet af en æstetisk kvinde? Og skønt ordet apatisk rent etymologisk betyder noget henefter det, du nævner, er det nu nærmest et antonym til handlekraftig.

Problemet opstår, når læseren ikke er i stand til at gennemskue nuanceforskellen, hvilket typisk sker, når han ikke har nogen erfaring med ordet og slår det op i en ordbog. Hvorfor kunne forfatteren ikke have brugt det gode danske ord, han finder der, in the first place?

Vel, ordbogen skal jo finde et ord, men det betyder ikke, at det ikke er en (dårlig) tilnærmelse, som ofte netop misser den betydningsforskel, som gør ordet praktisk (og nødvendigt). Vi skal dog heller ikke glemme, at ordfattigdom uvægerligt hører sammen med tankefattigdom, eftersom en tanke altid vil søge sit udtryk.

Igen er det især nuancerne, det går ud over, det begrænsede ordforråd afspejler med andre ord en sort-hvid opfattelse af verden og menneskene, der er i slægt med propagandaen. Hertil kommer, at der i vores moderne demokratistiske samfund næppe er nogen, der rangerer så lavt på den sociale rangstige, at han ikke snobber nedad - lidt den modsatte situation i forhold til for et par menneskealdre siden.

Måske er der nogen, der har opdaget, at folk, der prøver at blive dummere, er lettere at styre end nogen, der prøver at blive klogere. For at ingen skal mistænke os for intelligensens synd, forenkler vi derfor vores sprog mest muligt.

Beskrivelser bliver til absolutte værdidomme. Ting er fede eller ufede (slanke?)

Det nærmeste, man kommer til en graduering, er det kvalificerende "rimelig", som analfabeter tror, betyder temmelig. Rimelig dyrt betyder altså ikke, som man skulle tro, billigt.

Meget kommer fra den amerikanske underklasse, hvor især den farvede del holdes nede med en pseudokultur, som hovedsagelig formidles gennem musikbranchen. Michael Jackson er bad - he is, men jeg tror ikke, det er det, han mener.

Et kvindeligt eksemplar er enten "all that" - det vil sige, hun konformerer fuldstændig til idealet af en hjernetom chokoladefigur - eller også må hun hellere se at blive det. Herhjemme er folk seje - en overflødig advarsel, eftersom ingen ved sine fulde fem kunne finde på at sætte tænderne i noget så "ulækkert" (et af mange ord med u-, som erstatter antonymet) - eller "tjekkede", hvilket igen betyder, at man har sikret sig sin egen konformitet.

Det er den slags, der gør os trygge ved hinanden - jeg er dum, men han er dummere! Men derfor kommer vi altså ikke uden om, at et menneskes ordforråd er direkte proportionalt med antallet af dets aktive hjerneceller.

ELSEBETH kan stadig fås hos visse antikvarer, hvis man er villig til at betale syvdobbelt pris. FANZINE er vist ikke til at betale.