Det kunne være så rart...

 

Kære Vismand, du, den eneste jeg kender,

Jeg vil springe over al bullshit'et med tak, og ih og åh, og springe direkte ud i pointen - håber ikke det bliver taget ile op (I de gamle grækeres tid skulle man jo bringe en offergave til oraklet [helst en pose LSD], men hvad kan man egentlig sige som oraklet ikke allerede ved?)

Anyway, jeg har i ny og næ taget mod til mig og kastet mig over din litteratur. Oftest er jeg stoppet igen inden et helt værk var læst helt igennem, af frygt for mit mentale helbred, og endelig i dyb desolation. Du nedbryder så forfærdelig meget at det er svært ikke at blive rigtig ked af det.

Nå, men om alt ting er, efter det nylig overståede valg er jeg løbet temmelig sur i Dansken. Efter at have brugt en del tid i udlandet, havde jeg overbevist mig selv om at vi danske jo egentlig er nogle fine nogle. Vi er måske noget naive, men det kompenseres i vores menneskesyn. Måske har vi janteloven, men det får os jo også til at behandle fremmede mennesker pænt.

Så kom valget. En masse mennesker går og fortæller hinanden, at vis man havde gæster i sit eget hjem, ville man jo heller ikke finde sig i at de smed fjernsynet gennem vinduet, og stjal fadene maden blev serveret i. Sådan nogle middagsgæster ville man smide ud, og ikke inviterer ind igen. Man ville nok også fortælle sine venner om dem, så de kunne undgå et middagsselskab med en sådan gæsteflok.

Tilsyneladende har disse mennesker glemt at det er god vane at serverer for gæsten før værten selv tar'. Og at det da er god tone, og det mindste man kunne forvendte.

Nå, men jeg gik og råbte "flertallet tar' altid fejl, se, sådan er det jo", og "hvis det er demokratiets præmisser, et sted hvor de fleste er glade og alle andre bliver smidt ud, ja så gider jeg sgu ikke være med til demokratiet mere" og "Kunne vi så ikke bare ændre demokratiets regler, så den fløj der fik næst flest stemmer, fik magten?"...

Og så gik jeg ellers i gang med at læse Døden.

Først kom Pia - sagde lad det blive lysere, så kom Hjadstrup - og der blev lyst,

Kan jeg ikke få dig til at profeterer noget smukt i stedet for alt det onde du skriver så meget om? Det kunne være så rart... Fortæl at det bare er en overgang. Vi skal nok få vores stolte og fine menneskesyn tilbage - og vil du ikke også godt begrunde det i samme fine stil, som det sorte bevises i? Ellers tror jeg ikke det vil virke. - og at dine bøger jo bare er gode historier måske...

Men ellers tak for de chancer du giver for at indse tendenser, og muligheden for at forstå Verden,

Bjørn

 


 

SVAR

 

Jovist er DØDEN da mørk og også i den forstand i grunden atypisk for mig. But I saw a storm coming ... Ellers synes jeg nok, mine bøger udtrykker visse forhåbninger for fremtiden.

RUM er da for eksempel en åben dør. Jeg tror måske, at du forveksler optimisme med "har vi det ikke dejligt"-hygge.

At klæde i bund og grund menneskefjendske værdier af er for mig i sig selv "positivt". Jeg kender godt den med at tænde lys i stedet for at forbande mørket, men jeg tror i og for sig ikke, menneskene mangler gode intentioner - sympati for næsten er et artskarakteristikum - det er bare, at de har så forfærdelig svært ved at få plads og slå rod i den almindelige panik.

Ofte starter man en krig for at undgå et oprør, og det er også i høj grad taktikken i dag. Der er Os, med stort O og en masse selvros med demokrati og kristne værdier, og så er der alle de sorte galninge, som stjæler fra os, fordi de endnu ikke er helt mange nok til at myrde os i vores senge.

Så nytter det ikke med en nedladende medlidenhed, vi må vaccineres mod vores egen såkaldte kultur, hele den selvgode puritanisme over for folk, som "ikke kan opføre sig ordentligt" og skal sættes ind eller smides ud. Selvfølgelig bliver man ikke populær på konsekvent at nedgøre og gennemhulle folks livsgrundlag, men det er der ikke noget at gøre ved.

Realiteterne og Normerne er der nemlig kun, så længe vi abonnerer på dem, derefter opløses de i almenmenneskelige behov og good will towards men. Problemet er mennesker med en tømmerflåde-opfattelse af verden, som ser sig over skulderen med uendelig dårlig samvittighed og tror, de er nødt til med alle midler at klamre sig til deres vragstump. Derfor har jeg også altid sat en ære i at være ham, de andre børn ikke må lege med ...