What to do?

 

Kære Helena
Du kender mig skønt det er længe siden, alligevel retter jeg dette spørgsmål til dig i anonymitet. Jeg er lykkelig, for jeg har mødt / eller rettere overgivet mig til manden i mit liv. Jeg stråler og er i live. Han har mit hjerte, min tanke og min krop. Men når han ikke lader mig være i nærheden af mig, når han ignorerer mig eller har travlt med andet end mig, så længes jeg så forfærdeligt. Et strejf af hans hånd gør mig lykkelig, men hans sattelit må ofte væk, og så er det jeg ikke aner hvad jeg skal stille op med mig selv til han vender tilbage. Jeg føler mig ulykkelig, og nyder ikke mit eget, børnenes eller andres selskab, før han er hjemme igen. What to do? Er det blot en krank skæbne? Skal jeg få en hobby? Bliver der på et tidspunkt fred i bare at vente på ham? I al lykkelighed din medsøster.

 


 

SVAR

 

Kæreste Medsøster!

Jeg er bange for, at prisen for at elske, er smerte. Du ser på ham, og dine øjne fyldes med glædestårer; han tager din hånd, og dit hjerte knuses som krystal mod et stengulv.

I den vildeste lykke findes denne smerte altid; den er det anker, der holder dig fast. Uden den, er kærligheden en løgn. Den er grunden til, at du Lever og Ånder. Den er Ren. Den er den kilde, uden hvilken kærligheden snart ville visne og dø.

Giv dig hen til den, og det vil være umuligt for dig at være ulykkelig. Giv din verden, dine børn, dine venner og dine interesser lov til at være nummer 2 i dit liv. Tænk på ham, når du synger dine børn i søvn, og de vil sove så meget roligere. Lad hverken modsætninger eller dårlig samvittighed lave larm i dit hoved. Det er dem, der gør dig ked af det, ikke Kærlighedens Smerte.

Prøv at tænke på, hvor tomt og meningsløst livet må være for dem, der ikke føler den! Hvor farveløst, hvor goldt, hvor ensomt! Og hold så fast på ham! Vejen til mandens hjerte går som bekendt IKKE gennem hans mave, men gennem hans hjerne, hans øjne og hans ... nåja, andre ring.

Vær hans elskede, hans fortrolige, hans evige arneflamme. Gør dig smuk for ham, forstå ham, når ingen andre gør. Men lad også din kærlighed insistere på, at han ikke er mere væk fra dig, end det er strengt nødvendigt. Så håber jeg ikke, han er en af drengerøvene, der 'føler sig kvalt' og 'må have deres frihed'. For overfor den slags er selv den mest vidunderlige kvindes kærlighed magtesløs ...

Alt godt og tak for din tillid!

Helena