Pandoras æske

 

{Spørgsmål}Hej Erwin
Jeg har åbnet pandoras æske, og den hedder Rum. Du lovede jo godt nok, og jeg håbede godt nok også, men alligevel var jeg lidt overrasket over virkningen.
Så mange andre bøger har vist sig mindre effektive. Så bortset fra at mit liv er i komplet vildrede, jeg har mistet min kvinde, og min forstand hænger i en tynd tråd, så kan jeg kun sige rigtig mange tak.
Det skal siges at jeg ikke endnu er blevet færdig med bogen...Indtil videre prøver jeg at vende mig til de usynliges kys...
Problemet er, at jeg føler jeg har meget lidt kontrol med hvad der sker...Det er blevet til to besøg. Begge startede med at være behagelige nok, men blev mere og mere anmasende og dominerende, til jeg til sidst måtte sige fra meget kraftigt.
Problemet er min ringe viden om disse ting. Forsøger de at prøve mine grænser af, eller er det mig der er for hæmmet, jeg vil gerne videre, men jeg er lidt bange for at træde ud over kanten...
Ordner det sig hvis jeg bare læser videre?

Marc, a wonderer in time

 


 

SVAR

 

RUM har været løs i knap tre måneder nu, og der begynder at danne sig et billede - eller et syndrom, om du vil. Der er som regel flere trin.

Det første er: Jaja, den er godt nok stor og dyr og sikkert svær at sælge, men mon dog ikke det skulle være muligt at smugkigge i den og bagefter opdage, at fortovet stadig bærer? Andet trin er en lettere uro (i visse tilfælde panik): Det virkede sgu, og hvad gør jeg nu?

Det er vist der, du er. Der har selvfølgelig også været en del snak, nogle vil gerne tage det helt roligt, mens andre taler med slet skjult sensationslyst om bogen, man bliver gal af at læse.

Don't worry. Den umiddelbare virkning er lidt som at gå til party og finde ud af, at der vist er nogen, der har blandet noget i punchen.

Så finder man en stol ved væggen og bliver siddende lidt. Der kan ske en af to ting.

Enten klinger din "rus" ud efter et par uger. Eller også lærer du at bruge bogen til en kontrolleret transcendens (det tager nok lidt længere tid).

I begge tilfælde er der ingen virkelig fare på færde. You're not going mad, og du kan sige til din kæreste ligesom Neary i CEOT3K: I'm still dad!

Hvis du på et tidspunkt kan give mig noget lidt mere konkret, kan jeg måske give dig et lille skub i den ønskede retning. It IS just a book, you know!