Kristian Ditlev Jensen

 

Hej Erwin Neutzsky-Wullf.

Jeg har med undren læst dine indlæg i Weekendavisen. Jeg kender dig ikke, men har dog tre af dine værker stående i min stue (de to har jeg endda læst). Jeg forestiller mig, at du er relativt velbegavet - nej - faktisk at du er særdeles velbegavet. Derfor undrer det mig, at du ikke bare kan lade Kristian Ditlev Jensen få litteraturprisen i fred. Der er vel ingen fornuftige mennesker, der forestiller sig, at priser bliver givet til de dygtigste/bedste (?). (Jeg har ikke læst Ditlev Jensens bog - den er muligvis exceptionelt god). Det virker, som om du er prinsefornærmet over ikke at få prisen selv, og den fornærmethed er det mærkeligt at udstille i en avis. Det tjener simpelt hen ikke noget formål - det bringer dig jo ikke nærmere den store anerkendelse. Det får dig bare til at fremstå som prinsen - som en lille dreng, der får et raserianfald over ikke at være nr. 1.
Derfor har jeg to spørgsmål til dig:
Hvorfor prøver du at nedgøre KDJ i Weekendavisen?
Hvorfor vil du så gerne anerkendes af det litterære etablissement, når du synes, det er så inkompetent?

Jeg er enig med dig i, at det er forkert at tro, at fattige eller misbrugte mennesker har en speciel adgang til "Sandheden" - men det er da en indlysende sandhed, som ikke behøver at blive omtalt i avisen. I øvrigt har KDJ, så vidt jeg ved, nogle specielle og meget ubehagelige erfaringer fra et område af virkeligheden, som vi/jeg kun kan få indblik i, fordi han har skrevet sin bog. Derfor er hans bog vigtig - den bidrager med beskrivelser, erfaringer, indsigt (formoder jeg), som vi/jeg ellers ville være foruden.

Jeg har fuld forståelse for, at du måske ikke gider spilde din tid med at svare mig.

Med venlig hilsen

Gitte Gry Jensen

 


 

SVAR

 

Tak for dit brev, som jeg synes, rejser nogle interessante spørgsmål, selv om de er syltet ind i en tantet du-burde-vide-bedre-polemik, som vist er blevet umoderne selv blandt Berlingerens abonniner. Når jeg ikke selv har videre lyst til at modtage bemeldte pris, eller nogen anden pris for den sags skyld, skyldes det jo netop, som jeg påpeger, at bedømmelsesgrundlaget er rent negativt.

Hvis vi levede i tredivernes Tyskland, hvor kun partitro kunstnere kunne opnå anerkendelse, ville en kritik af dette forhold så nødvendigvis betyde, at jeg ærgrede mig over ikke at være nazist? Nu skal det siges, at mit oprindelige "indlæg" slet ikke var tænkt som sådan, men bare en spids bemærkning til en litteraturredaktion, der havde syltet årets største bog.

Det morsomme er jo, at hvis jeg havde skrevet en seriøs kronik om litteraturens situation i Danmark, ville jeg have fået den lige i hovedet igen. Her vurderede man imidlertid, at man kunne bistå mig med at gøre mig uheldigt bemærket.

It seemed sure-fire enough, med lidt god vilje kunne det sagtens opfattes som et personangreb på et officielt offer. Jeg tror, de nu måske har lært den lektie, så mange har lært før dem: Giv aldrig Neutzsky-Wulff mikrofonen!

Der er nemlig ingen, der som han kan snedkerere en galge om til en talerstol. Jeg regnede altså egentlig ikke med at vinde denne debat - jeg regnede ikke engang med at starte den.

Når det alligevel skete, så skyldes det jo, at det eneste, man rigtig kan sætte op imod mine påkaldelser af kulturen, er "Hæhæ" og "Du tror bare, du er så klog, men det er heldigvis os, der bestemmer". Hvorfor virker det ikke?

Hvorfor var det Biskop Martensen, der blev til nar, og ikke megalomanen Kierkegaard? Jeg tror, Gud af og til skaber en slags menneskelige hvide heste, som naturligvis er helt til grin, når man nu ved, at heste skal være brune.

Det må Han have vidst, og så har Han sagt til sig selv: Hvordan skal de dog klare sig imod denne overmagt? Og så har Han tænkt: Nu ved jeg det - jeg vil give dem Intelligens, det samme trick, jeg benyttede mig af, da jeg skabte verden, for så vil de altid kunne le og gøre de andre røde i hovederne. Og vi ved jo alle sammen, at Gud er retfærdig ...