Et civiliseret socialistisk samfund

 

hej Erwin

når man, som jeg, er militærnægter ved Det Kongelige Biblioteks kulturafdeling, implicerer det naturligvis et minimum af fornuftige aktiviteter. Når det nu engang forholder sig sådan, er det jo meget nærliggende at klikke ind på enw.dk for lidt vitaminer til hjernen. det er flugten fra hønsegården om igen.
I denne forbindelse faldt jeg over et gammelt brevkassespørgsmål. Fra 22/4 99 hvis jeg ikke husker galt. Overskriften er "socialisme" og her redegør du kort for hvordan du mener et civiliseret socialistisk samfund bør se ud. jeg kan, uden større sjælekvaler, erklære mig ganske enig i dine synspunkter, men...(der er altid et men!).
"skulle" og "burde" er jo taknemmelige ord og i disse tider hvor Dødens egen Mama Rosa styrer den politiske scene som et treårigt barn styrer et mester jakel teater, virker min lavmælte skumlen utilstrækkelig. Det lader til at venstrefløjen, for en stor del i jagten på stemmer, har reduceret sig selv til forblommede parlamentarikere der skyder med spredehagl og går efter den bredeste (læs laveste) fællesnævner. "I vores parti er der plads til både EU modstandere og tilhængere". Hos de autonome er der heller ikke meget at komme efter. Et besøg i ungdomshuset giver følgende respons: "Kropotkin? kommer han her tit?", "jeg stemte da SF ved sidste valg" og endelig er der dem som tro at Emile Zola spiller for Chelsea.
I'm not bitching, just stating mere facts. men hvad med os? Os der bare er trætte af Albrechtsen, men på den anden side egentlig synes at Nørrebrogade ligger udmærket hvor den ligger? get my point?

hilsen Andreas.
alc3@hotmail.com

 


 

SVAR

 

I get your drift og modtager i øvrigt en del henvendelser henefter din, dog mest privat. Landet stander i våde: Højreregering, antiintellektualisme, salonvenstrefløj, osv.

Hvor er der en opposition med saft, vid og dannelse, og hvis den overhovedet er et sted out there, hvordan får man den så samlet, og hvad kan den gøre? Jeg må da også indrømme, at det af og til ærgrer mig, hvad Faklen (måske) kunne have gjort fra eller til, hvis bladet ikke var gået ind i 1998.

Det var et projekt med mange gode sider, men også en del dårlige, og det fortvivlende var jo, at de hang så tæt sammen. Det var en sekt med en sekt-leder, hvis ord var lov, et hoved med en masse arme, og så SKER der noget, men i sidste ende er det naturligvis goldt, der kommer ikke noget nyt ind, og så bliver det kedeligt.

Omvendt kan man have tyve mennesker til at sidde og drikke øller og være socialistiske. Jeg ved ikke, om der findes en mellemvej, men man kan da give ret i, at den er sorely needed.

Rune Engelbreth Larsen var Discipel med stort D, men han var også - så længe det varede - et de mest effektive, arbejdsomme, ansvarsfulde, dedikerede og dygtige mennesker, jeg har mødt. Ti mennesker af denne type, som er villige til at arbejde 18 timer hver dag, men samtidig begavede med en selvstændig tænkeevne, could make a difference, no doubt about it.

Jeg har bare ikke den store tiltro til, at det ville være muligt at finde een. Haves: Drømmere, kværulanter og sidder-på-min-overlegne-røv.

Ønskes: Stof og kapital. Måske skal det bare gå sin skæve gang. Jeg fik trods alt ikke skrevet mange bøger, mens jeg drev Faklen og de involveredes privatliv, og mon ikke eftertiden til syvende og sidst hellere ville have haft en ekstra roman ...