Meeeeeen ...

 

Hej

Jeg har med stor interesse læst dine bøger. Du har altid en spændende indgangsvinkel til de forskellige emner, du tager op ... meeeeeen....

Jeg føler tit - især med dine mursten af nogle bøger: Verden, Døden og UFO - at når jeg halvvejs igennem, føler jeg, at du begynder at gå lidt i tomgang. Ligesom om du ikke selv ved, hvad der skal ske i handlingen, men bare prøver dig frem og bare fylder på for netop at få en mursten ud af det til sidst. Det irriterer mig afsindigt. Jeg elsker ellers din måde at skrive på - lige indtil vi kommer til anden halvdel.

Jeg glæder mig til at læse mere fra din hånd!

Hilsen
Marko

 


 

SVAR

 

Jeg er sikker på, at du med stor spænding har læst mine bøger. De er også spændende ... meeeeeen ...

Det virker - især med murstenene - som om du giver op, når de begynder at lette, og det kan jeg sådan set godt forstå. Egentlig er det jo snyd, at en spændende historie om en tidsmaskine eller små grønne mænd pludselig udvikler sig til et filosofisk lærestykke eller litterært eksperiment.

Jeg tror godt, du ved, at det ikke ville have været noget problem for mig at lade 2000 ende med, at den muterede hussvamp efter at have truet selve menneskehedens eksistens blev nedkæmpet af militæret. Det ville have været en "god" slutning, der overholdt de narrative regler.

Ganske tilsvarende havde de revolutionære i DØDEN ikke behøvet at gennemgå en mithraistisk indvielse, det ville have været fuldt tilstrækkeligt for dem at vinde den danske befolknings tilslutning til genindsættelsen af en socialdemokratisk regering. Eller bøgerne kunne simpelt hen være halvt så lange, VERDEN går jo under halvt igennem, og det er da et logisk sted at slutte.

Dermed ikke være sagt, at det ikke også kræver forudsætninger at læse bøgernes mere handlingsprægede afsnit, og det kan du jo åbenbart godt. Det er lidt ligesom at gå til fransk, fuld af gallisk entusiasme, og så begynde at pjække, når de når frem til le Subjonctif.

Det er noget, man ofte ser i anmeldelser, og det er da også meget menneskeligt - garcon, sovsen er fortrinlig, men kødet smager underligt! Her er problemet jo, at barnet får desserten først, men ellers ville det sikkert heller ikke engang kunne overtales til at tage hagesmækken på.

Så er det, man somme tider glemmer, at en forfatter ikke nødvendigvis skriver sin bog anderledes, end vi ville foretrække, af uformåenhed, men fordi han synes, den skal være sådan. Og i dette tilfælde er førstedelen til for andendelens skyld.

Du skal også tænke på, at uden de underlige andendele ville mine bøger måske være lige præcis det, spændende og interessante. Så kunne man måske egentlig lige så godt læse en hvilken som helst anden talentfuld science-fiction-forfatter, og det er måske i virkeligheden også sådan, du læser mig.

Det er der sådan set noget forfriskende ved, der er en del Neutzsky-Wulff-læsere, der ikke rigtig ser nogen grund til at læse andet end Neutzsky-Wulff. Men du må ikke forvente, at Bibelen skal fungere som en ren adventure story.

Her tænker jeg ikke på denne bogs kvaliteter, men udelukkende dens ambitionsniveau. Bibelen er på mange måder ganske talentløst skrevet, fyldt med gentagelser, og med en altid påtrængende og somme tider lidt overflødig pegefinger.

Hvorfor skal vi høre historien om David to gange? Hvorfor kommer der pludselig en samling ordsprog?

Hvem er det, der skal giftes i Højsangen, og hvor bliver den Gode Gud af i Jobs og Prædikerens bog? Her skal jeg helt afholde mig fra at kommentere gudssønnerne og Kains hustruer.

I virkeligheden behøver vi slet ikke at gå så langt tilbage. Der er for lidt Krig og for meget Fred i Krig og Fred, og vi ved med det samme, hvem der har begået forbrydelsen i Forbrydelse og Straf.

Det kan også være lidt svært at følge med i handlingen i Ulysses. Måske har forfatteren bare fyldt på for at få en mursten ud af det til sidst.

Hvorfor læse Seven Pillars of Wisdom, når der sker det samme i Revolt in the Desert, bare med lidt mindre udenomssnak? And that's okay.

Du kan jo låne mine bøger på biblioteket og nøjes med at læse første halvdel - jeg tror nemlig ikke, boghandleren vil give dig halvdelen af dine penge tilbage. På den anden side, når du nu er nået så langt i Neutzsky-Wulff, som ikke mange når, skulle du måske prøve et lille stykke til.

Og så et til. Du kunne risikere at opdage noget, der var nok så spændende som en god krimi.