Et hologramatisk univers

 

Kære ENW,

jeg hørte interviewet med dig på årets bogmesse, og begejstredes ved din udtalelse om, at universet ikke er et uendeligt rum, men derimod et uendeligt antal endelige rum. Jeg kunne godt tænke mig at vide om du her hentyder til Ken Wilbers og andres ide om holoner, ordnede i holarkier, eller om du hentyder til Terrence Mckenna's teori om et hologramatisk univers, hvor alle enkeltdele afspejler helhedens dybder.

Mange kærlige hilsner

Thomas.

P.S. er du affilieret med OTO og/eller andre strømninger associerbare med Hr. A. Crowley???

 


 

SVAR

 

Alas, Neutzsky-Wulff hentyder altid kun til sig selv ...

PS: Jeg er hverken associeret med Overtroiske Tossers Organisation, Towley eller nogen anden strømning. Jeg har strøm nok. Mon ikke din ven Terrence (Terence?) har forlæst sig på Leibniz ...