Flere holoner

 

Hej ENW,

- Terrence Mckenna taler om en opdagelse katalyseret af en ethenobotanisk studietur, hvor han under påvirkning af svampe, så at alle atomare partikler besad en art contelligence med tilhørende hard drive som interagerede med alle andre partikler i universet, på et metafysisk plan. Denne information affødte senere en teori om slående paraleller mellem astrofysikken og I Ching.

- Ken Wilber's ide om holoner går i korte træk ud på, at alt består af helheder som samtidig er dele af helheder som inkluderer og transcenderer dem.

Hilsen Thomas

 


 

SVAR

 

Det minder mig om en historie, Aldous "Doors of Perception" Huxley (tror jeg, det var) fortæller om en ven, der under påvirkning af psilocybin kom på Verdensgådens Løsning. Han var klar over, at han ikke i sin normale tilstand ville kunne huske Svaret, så han skyndte sig at notere det ned på en lap papir. Den næste dag fandt han spændt sedlen frem og læste:

Higamus, hogamus,
Women are Monogamous.
Hogamus, higamus,
Men are Polygamous.