Dit aller første manuskript

 

Kære Erwin. Da du havde sendt dit aller første manuskript til forlaget, sad du sikkert nervøs ved brevsprækken og ventede og ventede. Husker du hvad deres respons var? Skulle der ifølge forlæggeren rettes en masse eller var de betagede med det samme. Kunne I blive enige, skiftede du forlag osv.
Venlig hilsen Peter

 


 

SVAR

 

I sommeren 1971 hørte jeg hos en antikvar, at der var kommet et nyt forlag, som udgav bøger uden vederlag eller censur (?!) Det passede mig fint, eftersom jeg netop havde lagt sidste hånd på en "filosofisk dialog", jeg ellers havde skrevet for min egen fornøjelse.

Jeg ringede på det opgivne nummer og fik en noget forvirret personage i røret, Henrik Borberg, som troede, det var en spøg. Jeg fik dog det ud af det, at det var et betalingsforlag, og at man formedelst 600,- ville udgive "Dialogen" - det nærmeste, jeg nogen sinde er kommet på at investere i mit eget forfatterskab.

Jeg slap dog med skrækken, eftersom forlaget besluttede at investere i en udvidet udgave, som i parentes bemærket var a piece of crap. Lidt mere held havde jeg med "Adam Harts opdagelser", som var rimelig velskrevet og uden mine senere værkers farlighed.

Det gav gode anmeldelser og et ekstra oplag. Uheldigvis gik forlaget ned snart efter, men ikke før en af mine velyndere havde anbefalet mig på Carit Andersens Forlag, som dog ikke havde nogen hast med at udgive den ukendte forfatter.

Med en del manuskripter i skuffen forsøgte jeg mig på Vintens Forlag, der tog Anno Domini, fulgt af Gud, 33. marts og Havet. Så døde Vinten, og jeg kom i tanker om en tidligere venlig henvendelse fra Jarl Borgen.

Efter et par romaner kom jeg for skade at nævne, at jeg havde anskaffet mig de første personal computers herhjemme, ZX80 og ZX81. Niels Borgen, som siden fulgte sin far i direktørstolen, foreslog mig at skrive en indføring.

Den kom i adskillige oplag, og det samme gjorde en række tilsvarende "brugsanvisninger". Jeg blev dog efter nogle år overhalet af andre dummies-bøger og vendte med en vis lettelse tilbage til romanerne.

Jeg kan nu snart fejre sølvbryllup med dette forlag and would rather fight than switch. Man kan altså ikke sige, at jeg marcherede lige ind på boghandlerdisken.

På den anden side er der i den branche en vis sandhed i, at hvad der kommer let, går let. Forlagstrapperne er på det nærmeste strøet med ligene af folk, der udkom med en lovende digtsamling på Gyldendal i 1975.

På de små forlag fik jeg en chance til at samle en relativt trofast læserskare. Let's face it, hvis du kan overleve mere end tredive år i den branche, har du lov til at sige, at you made it.

Selvfølgelig er især de første år svære, hvor socialkontoret mere eller mindre venligt forhører sig, om du dog ikke kan finde noget med lidt mere "fremtid" i, eller sagt på en anden måde - it's strictly for the incurables. Men så kryber bibliotekspengene op i nærheden af de 100.000, og så er det - hvis du ikke er alt for afhængig af restaurationsbesøg - money for nothing and chicks for free. (he means chick. Helena)

I mean, det er rart at skrive udødelige mesterværker, men det er endnu bedre ikke at skulle op om morgenen. So what do you want me to say, follow your dream or quit your day-time job? You'll do what you wanna do ...