Tolstoyanismen

 

Jeg må tilstå, at jeg ikke før har været på deres hjemmeside og ej heller denne første gang har brugt specielt meget tid på at kigge igennem denne. Jeg skriver dette til dem, efter at en god ven har vist mig dele af en korrespondance, som de åbenbart har haft med ham, og disse epistler vagte min interesse. Det drejer sig om "et civiliceret socialistisk samfund", der (til trods for de engelske citater fra deres side) var et spændende brev. Jeg har selv med nydelse læst deres prædikener og kan erklære mig særdeles enig i mange af de ting, som tages op i disse. Selv er jeg stud.teol og derudover anarcho-syndikalist (dog med stærke Tolstoyanistiske træk), så enhver kritik af organiseret religion er en sand fryd. Jeg skriver primært til dem nu, fordi jeg dels ville bede dem om deres synspunkter vedrørende tolstoyanismen (man har jo altid sine egne holdninger, men perspektivering skader vel ikke) og derudover et bud på hvorledes en revolutionær cirkel skal opbygges og hvilke !
aktiviteter man først skal sætte ind på (debat-indlæg, distribition af Kropotkin tekster, eller organisering af diskussions-grupper). Det er på ingen måde for at gentage "Fakkel-fadæsen", men blot fordi de har mere erfaring (håber jeg) indenfor slige ting en en ung student, der stadig er våd bag ørene.
På forhånd tak,
Deres
Sigurd Baark
No Pasaran!!

En sidste tak for sætningen: "Præst i denne kirke, så vil jeg hellere være rovmorder, thi for denne synd, ved jeg i det mindste, at der er forladelse."

 


 

SVAR

 

Nu synes jeg som sagt ikke, Faklen var en ren fadæse, i det mindste var det dog en af de fejltagelser, man lærer af. Problemet, men også styrken ved dette foretagende, var jo, at det, der forenede deltagerne, var, at de alle sammen læste Neutzsky-Wulff på en temmelig ukritisk måde.

Det gjorde det naturligvis en smule vanskeligt at være saglige, eftersom der ikke var nogen sag, men kun, hvad jeg sagde. Til gengæld undgik man så de erfaringsmæssigt endeløse diskussioner.

Problemet er bare, at når man laver så meget arbejde for nogen, og vel at mærke af en oprigtig sympati for vedkommende, så vil man også gerne føle, at den anden part gengælder ens følelser. Er man i tvivl om dette, kræver man kærlighedsbeviser, og så styres foretagendet i sidste ende ikke af guruen, men af disciplenes behov for dennes opmærksomhed.

Hvis jeg skal på den galej igen, må den første betingelse være, at jeg ikke på denne måde er the center of attention, men blot en "brother in arms" med mere eller mindre overensstemmende mål og vurderinger. Bladet er ikke nogen dårlig rygrad i en sådan "bevægelse", om ikke andet kan man koncentrere sig om at få det næste nummer på gaden, som altid vil vække en vis opsigt - her kan en vis erfaring med medierne dog være en fordel.

Så hvis du gerne vil "gøre noget", vil jeg foreslå dig at samle en halv snes mennesker, du kan arbejde sammen med, som er villige til at investere i det mindste deres arbejdskraft. Et hæfte på en halvfjerds-firs sider kan produceres for praktisk talt ingen penge, hvis man ikke lige kommer ind fra gaden.

Det bliver måske ikke firefarvetryk og glittet papir, men derfor kan det alligevel godt blive pænt (Helena tilbyder sin assistance som layouter). Det vigtigste er, at der er gods i det - alt for meget Fakkel-stof var avisudklip og leksikonstile.

Lidt opsøgende journalistik er altså ikke af vejen. Jeg bidrager gerne med råd og vejledning og en artikel, og hvis jeg synes, det er umagen værd, kan jeg nok også få det trykt, uden at det behøver at ruinere nogen.

Det lyder måske umiddelbart som en invitation, og det er det på sæt og vis også. Men!

Sliddet med produktionen af ti gode artikler og ikke mindst distributionen - minimum tolv ugentlige timer for hvert medlem med at pushe lortet - er ikke noget, der frister ret mange nu om stunder. Og så kan man lige så godt lade være.

Selv Faklen havde dette problem. Vi havde en, der skrev alle artiklerne (Rune) en, der layoutede bladet og fik det trykt (Simon) en, der solgte det (Jakob) og en, der tog sig af alt det sure slid (Martin) resten var kolofonfyld.

Hvis disse fire ikke havde sat deres studier og liv på stand-by, havde der ikke være nogen Fakkel. Så nej, det er absolut ikke nogen opfordring. Men hvis nogen er skøre nok til at gøre forsøget, vil jeg da gerne give en hånd med, så meget min tid tillader ...