Findes skæbnen?

 

Jeg har nu levet i næsten 44 år - har fødselsdag på kvindernes internationale kampedag (mit livs traume) - og spekulerer meget på, om det hele er tilfældigheder, der råder. Findes skæbnen? Eller hvad?
Preben Madsen

 


 

SVAR

 

Naturligvis findes skæbnen. Faktisk er jeg overbevist om, at du er en reinkarnation af den store matematiker Blaise Pascal.

Hvis man nemlig tager de to første cifre i dit fødselsår, får man 19, og hvis du derefter ganger din fødselsmåned med to, giver dette 6, og 19/6 er netop den store mands fødselsdag. Og hvis du stadig er i tvivl, vil jeg gøre dig opmærksom på, at dit navn er et anagram af SE, MANDEN ER B. P.! Sig så ikke, det hele er tilfældigheder ...