De nye vidunderlige indlæringsmetoder

 

hej Wulf
Jeg ville høre, hvad du mner óm de nye vidunderlige indlæringsmetoder m.h.t. at kunne huske bedre, læse hurtigere osv. Er det fup og fidus det hele, eller er der noget om det. I givet fald, hvad er der af lødigt litteratur om emnet.
Mvh. Den, der kvantifiserer viden

 


 

SVAR

 

Som du mistænker, har jeg ikke den store tillid til denne type genveje. Min egen erfaring er, at vi husker det, vi forstår, hvilket kræver en vis grundighed.

Lad altså være med at skimme - det er spild af tid. Find en bog, der emnemæssigt synes at dække din umiddelbare interesse, og brug så gerne en måned på den.

Universitetet kan jeg ikke anbefale, men deres textbooks - især de engelske - er rigtig gode. Mine tænder løber i vand, når jeg ser sådan en bog om nationaløkonomi eller noget andet, jeg ikke ved en skid om. Tænk at have tid til bare at lære ...