Det europæiske godstog

 

Hvis man tænker et par år tilbage, imponeres man over dine profetiske evner og dine udtalelser om den politiske højredrejning. (Du kaldte det vist 'et tog, hvis bagerste vogne ikke så særlig rare ud'). Din diagnosticering af ideerne og deres kim, som var en af de hovedtræk Faklen betjente sig af, har jo desværre vist sig at være rigtige.

I går så det ud til at bryde yderligere frem i Frankrig, og Tyskland kunne tænkes at være det næste sted. Hvor langt forventer du at dette tog kører?

Hvad anser du som et sandsynligt modtræk (hvis et sådant er muligt), eller nærmere: Hvad får denne 'flod' til at svinge den anden vej?

Det ser jo ud til at en massakre på kvinder og børn i Israel ikke kan få folk til at hæve et øjenbryn, end ikke få dem til at føle en anelse sympati, og hvad skal der så til? I TV-avisen i går viste man et billede af en båd med magre flygtninge, og det speakeren sagde noget med at 'det er sådanne billeder der ligger til grund for de politiske tendenser i Frankrig'. Umiddelbart forstår man godt hvad der menes, men journalisten synes ikke at lægge mærke til, at en båd med sultne mennesker pludselig anses for at være en trussel. For mig at se svarer det næsten til at mistænke en hjemløs for at han vil belejre en villa på strandvejen. Der synes hele tiden at ske daglige skridt i pressens retorik og 'vinkel', og i løbet af et par uger er man stødt og roligt røget ti meter længere til højre, uden nogen rigtigt lægger rigtigt mærke til det. Hvor langt vil man gå af denne sti?

M.v.h.

Mikkel J. Andersen

 


 

SVAR

 

Det er det gamle spørgsmål, om det nytter, og det er svært at svare på, når ingen prøver. Problemet er jo, at en eventuel (i øvrigt ganske legal) modstandsgruppe, der cirkulerede dræbende (og derfor nødvendigvis intellektuelt overlegen) satire, ville kræve en disciplin og arbejdsindsats, som man nok skal lede meget længe efter.

Hvis ikke jeg havde givet fakkelfolket nærmest grænseløse muligheder for intern selvpromovering, ville der aldrig være blevet trykt et eksemplar, og denne type strategi kræver selvfølgelig stadig flere godter i posen, indtil der ikke er plads til noget andet. Senere troede man, man kunne erstatte intelligens og humor med politisk korrekthed og fornærmethed. Det kan man ikke, og derfor blev Faklen aldrig andet end en Århus-historie.

Uheldigvis kommer den eneste reelle kritik af systemskiftet, jeg har hørt, fra folk, for hvem det er en kraftanstrengelse blot at få tøj på om morgenen. Hvornår vågner de så op?

Det er i virkeligheden ikke så svært at svare på. Det gør de, når de sidder i toget på vej til arbejdslejren. Men her hører deres begejstring over mine profetiske evner nok op ...