Er der flere eksemplarer af Indføring i Rum?

 

{Spørgsmål}Hej Erwin!
Jeg har med interesse lige læst Okkultisme. Og jeg føler jeg skylder dig en form for tak. Jeg har altid været interesseret i okkultisme, men har altid følt at de bøger der kunne lånes på biblioteket var spild af tid. Jeg kunne ganske enkelt ikke indse det "rigtige" i disse fremstillinger af kabbala og andre slige ting. For mig var det rent nonsens.
En anden ting der bør siges er at jeg er under naturvidenskabelig uddannelse (jeg læser fysik på sidste vers). Og på et tidspunkt under min uddannelse, nærmere betegnet under mit første kursus i kvantemekanik, fik jeg den opfattelse at naturvidenskabsmænd måtte være nutidens magikere. Jeg havde jo ikke fundet noget frugtbart at gå efter i det okkulte. Min tanke var at, moderne fysik(kvantemekanik) ikke er sprogligt kommunikerbart, men kun kan erkendes gennem studiet af et højt udviklet symbolsprog. I stil
med de gamle magikeres studier af grimoirer (og skrivningen af disse...).
Jeg græd nærmest da jeg for første gang havde indset superpositionsprincippet. Jeg forsøgte selvfølgelig at forklare min oplevelse til venner og bekendte, og de synes da også det lød spændende, men de kunne selvfølgelig ikke rigtigt "indse" det som jeg havde. Så for en tid opgav jeg min søgen efter noget "åndeligt". Tro og religion har heller aldrig været mig, med undtagelse af en tro på Gud som barn.
Jeg kan ikke tro blindt på noget jeg ikke kan erfare på den ene eller anden led.
Jeg byggede min grund på den dybt fascinerende og intellektuelt udfordrende fysik.

Og så kommer takken. Da jeg læste Okkultisme fandt jeg endelig en forklaring på det overnaturlige som jeg kunne godtage. Det lød ikke som nonsens, men som et godt kvalificeret bud på en overnaturlig og komplementær virkelighed til den naturvidenskabelige.
Jeg har også fremskaffet Magi fra biblioteket, og glæder mig til studiet af denne.

Genudgives Okkultisme og Magi nogensinde, eller planlægger du at skrive noget tilsvarende?
Er der flere eksemplarer af Indføring i Rum? Og hvorledes kan jeg rekvirere et eksemplar?

Mvh.
Thomas

 


 

SVAR

 

Selv tak. Ang. INDFØRING I RUM kan du se NYHEDER 7/3. Men så skal du nok også lige have RUM ...