"Dem" og "de"

 

Hej Erwin,

Hvornår bruger man "dem" og "de" når man skriver og taler?

Et oplagt eksempel er fra din egen tekst der lyder:

"I det mindste er filmen ikke en fornærmelse imod dem, der tager hjernen med i biografen. Og dem bliver der stadig færre af..."

Her kunne man måske i stedet skrive: ... de, der tager hjernen med i... , men det gør du ikke. Hvornår gør man det så?

 


 

SVAR

 

Tænk, at det skal være så svært! Men det er det altså.

Men som så ofte i den slags tilfælde bliver det hele meget enkelt, når man indser logikken. "De" er nominativ, "dem" akkusativ, og akkusativ bruger man på dansk ved objekt og efter præpositioner.

"Imod dem" og "af dem". Right?

Men det er da en almindelig fejl. "Man må hjælpe de, der ikke kan stave."

Kan du høre, det lyder forkert? Man må hjælpe dem, der ... Måske forvirres folk af, at "der" er subjekt i bisætningen - men derfor er "dem" stadig objekt i hovedsætningen.

Det kan også (oprindelig) skyldes problemer med andet sammenligningsled. Det hedder som bekendt "større end de", ikke "større end dem" - men: Jeg gjorde hende klogere end dem - medmindre meningen er: end de gjorde ("hende" er nemlig akkusativ, og så skal "dem" også være det).

Det er nok lidt ligesom folk, der udtaler Anders Arnders. Det brede a er fint - også selv om det slet ikke hører til i det ord.

På samme måde tror jeg, folk, der er usikre på, hvad det hedder, hælder til nominativen som den "fineste". Men alligevel: Kunne du finde på at skrive: "Denne film er en fornærmelse mod jeg, der har betalt penge for at se den?"

Nej, vel? But I'm glad you asked: Det er trods alt evnen til at tale, læse og skrive, der adskiller os fra dyr og akademikere ...