Et profeti

 

Er det ikke fantastisk at leve i en tid, hvor man tydeligt ser virkeligheden
bøje og svaje for den cnn kiggende pøbel. jeg syntes nyhederne for tiden,
giver et godt indtryk af dine ideer om virkeligheden skabt af menneskets
psykologi ( den med lyset og kun at se hvad det skinner på ).
Det tog Hitler og hans legekammerater nogle år at fremstille det onde
undermenneske, men de moderne medieteknologier kan gøre samme på et par
måneder. Senest så vi tre lægestuderende amerikanere ( af mellemøstlig
afstamning ) blive anholdt, da en hill billy servertrisse mente hun hørte
dem planlægge et terrorangreb. Ligeledes hørte hun dem tale Arabisk, hvilket
ikke passede sammen med virkeligheden, da ingen af de tre kunne tale
Arabisk. Derimod talte de et nydeligt, svagt britisk lydende, engelsk.
Hvilket jo også kan være svært at forstå for en servertrisse fra Hicksville,
der siger A-rab og tygger skrå.
Takke være vores Amerikanske venner, ved vi nu at Arabere er onde og stræber
efter vores ting og levevis. De har naturligvis allieret sig med en række
stater vi i forvejen ikke bryder os om i en ondskabens akse. ( jeg har en
svag ide om at det er Stephen King og Tom Clancy der skriver den Amerikanske
præsidents taler ). Det står klart at vi ikke længere behøver bruge dialog
med disse onde galninge, så vi kan da heldigvis bruge magt.
Det har ikke skortet på retorikken når denne kamp mod terror skulle
beskrives. Vi taler jo om et angreb på selve friheden og demokratiet ( som
vi her lige oversætter til medbestemmelsesret ). Det er også kaldt
civilisationens kamp mod barbarerne.
Kan vi så småt ikke tale om en klassisk kamp mellem to guder ?
Jesus VS Allah - This time its personal.
Selv om de to sandsynligvis ville have meget svært ved at genkende sig selv.
Vi kan om ikke andet glæde os over at de tidligere kampe mod narkotika,
fattigdom, tyranni, sult og anden elendighed, jo allerede er vundet.

Ser vi bort fra guderne, i hvis navn kampen mere eller mindre står, har vi
to begreber der syntes at kæmpe om laurbærbladene: Statsmagt VS Terror -
This time its general.
Jeg så du skrev at statsmagten allerede havde tabt ved første slag, og
langsomt vil afgå ved døden. Det er om ikke andet en mulighed, statsmagt som
vi kender den måske. Faktisk tror jeg at statsdelen udviskes og efterlader
magten til, og her bliver det alvorligt/sørgeligt, industrien ( om end i en
anden form ).
nationalfølelsen ligger allerede et par hundrede år bag os,
medbestemmelsesretten er det moderne menneskes eneste tilknytningsforhold
til nationen, og den bliver ligegyldig hvis nationens styre ikke kan
beskytte dem, eller sig selv.
Hvis nationalstaten dør, vil det ikke gøre menneskeheden mere menneskelig.
Ligesom menneskeheden ikke blev mere menneskelig efter monarkiets død,
snarere tværtimod. Styreformer tendere at blive mere, ikke mindre
komplicerede.
De medier der for tiden tegner vestens syn på verden, har så solidt fat i de
uvaskede masser at enhver drejning syntes mulig. Medierne er sandheden -
amen.
Medierne skal samtidig sælge sig selv, og snakker derfor brugerne efter
munden ( mens de samtidig putter et par ord i deres mund ). Og vi ender op
med situationen hvor Joe Soap siger til sig selv: jeg vidste det, sådan
hænger verden sammen.
Lægger vi hertil Joe Soap's tendens til at identificere sig med sin
arbejdsgiver, i den grad at han stemmer efter dennes behov, ser
industristammen mulig ud. Den kan jo give brød på bordet, husly og man kan
sikkert også finde en kone i kantinen.

Måske en lidt rodet gang strøtanker, men om ikke andet et udkast til en
fremtid uden nationalstater. Jeg kunne naturligvis blive ved i en
uendelighed, men ser jeg allerede har lagt beslag på for megen spalteplads
hos ENW.DK, så jeg holder her.
Hvor mener du vi kunne være på vej hen ? Kommer verdensbranden ? Lucifer ?
Bush ?
Eller er du ganske ligeglad, så længe du kan hvile hos din Helena ?

Venlig hilsen

Jan Petersen

What is best of all, is utterly beyond our reach. The second best, is to die
soon..

 


 

SVAR

 

Tak for dit indlæg om our interesting times. Jeg tror, jeg for en gangs skyld vil afholde mig fra at profetere ...