Angstens natur

 

Kunne du give mig et okkult bud på angstens natur. Hverken Kierkegaard, Freud eller diverse new-age svar synes at vække genklang i mig?

Rebekka

 


 

SVAR

 

Man plejer jo at skelne imellem angst og frygt - det, Freud kalder realangst, idet angsten anskues som neurotisk. Både angstneurosen og den "eksistentielle" angst kan dog siges at have det samme grundlag.

Det, vi plejer at kalde virkelighed, produceres jo af et forholdsvis lille område af hjernen (det præfrontale cortex) eller rettere: Det er PFC, der giver oplevelsen en kommunikabel mening. Vi står med andre ord som bevidste væsner på det øverste trin af en stige, og det, det drejer sig om, er altså, om vi ser ned. Et kort kig, når PFC er on the blink, er naturligvis skræmmende, men man kan jo vænne sig til alting.

Vi har altså ganske ret i vores formodning om, at der gemmer sig noget formidabelt lige under vores synsfelt, og i og med, at det først og fremmest er det psykodynamiske, som vi er vant til at opfatte som personligt, bliver dette noget meget praktisk, men også lidt skræmmende til nogen. Så længe de ikke konceptualiseres med samme grundighed som standerlampen, kan vi dog nøjes med at være angstneurotikere (eventuelt udstyret med farmakologiske skyklapper) og ikke paranoide psykotikere.

I sidste ende er den eneste "kur" naturligvis at kigge under sengen, ikke nødvendigvis for at konstatere, som far plejer at forsikre os, at der ikke er noget, men hvad det er. Et frembrusende S-tog må være noget enerverende for den, der aldrig før er blevet konfronteret med sådan et, men decideret livsfarligt er det jo ikke, selv om man selvfølgelig teoretisk set kan komme til skade med det.

Jeg tror lige så lidt, man kan "oplyse" folk, som man kan "frelse" dem. Der er mange slags virkeligheder, fra et postkort til et landkort til en togplan til den periodiske tabel, og det afgørende må i sidste ende være, hvilken af dem kan være til nytte for os i den situation, vi befinder os i, med de behov, vi har.

Angst er et vindue, der pludselig bliver smækket op. Om det vil motivere os til at kigge ud ad det, må være en privatsag.