Ovid eller Vergil?

 

ære Erwin,

Tillad mig først at takke for det netop afholdte kursus. Det var såvel underholdende som lærerigt, og jeg glæder mig til fortsættelsen.

Jeg har dog et spørgsmål angående et punkt, der kom op under besvarelsen af spørgsmål fra salen. Du nævnte, om jeg husker ret, at man i middelalderen havde den praksis at fortolke de gamle romerske digtere kristent, og at bl.a. Ovid sås som profetisk begavet, idet man udlagde en passus hos ham, omhandlende en kommende lykketid, der skulle indvarsles af et barns fødsel, som en forudsigelse af Jesu fødsel. Jeg har ledt efter dette uden dog at kunne finde stedet. Kunne det tænkes, at du måske i stedet tænkte på følgende passus fra Vergils fjerde ekloge?

Sicelides Musae, paulo maiora canamus!
Non omnis arbusta iuvant humilesque myricae;
si canimus silvas, silvae sint consule dignae.
Ultima Cumaei venit iam carminis aetas;
magnus ab integro saeclorum nascitur ordo:
iam redit et Virgo, redeunt Saturnia regna;
iam nova progenies caelo demittitur alto.
Tu modo nascenti puero, quo ferrea primum
desinet ac toto surget gens aurea mundo,
casta fave Lucina: tuus iam regnat Apollo.

Venlig hilsen,
Encolpius

 


 

SVAR

 

Jeg tror, jeg nævnte både Vergils "profeti" og den kendsgerning, at selv Ovid har været genstand for kristen fortolkning. Hvis du er interesseret i denne tradition, vil jeg især anbefale dig "Ovide Moralise", som skulle være til at opdrive. Det glæder mig, at du har udbytte af kurset.

PS: Ovenstående citat afslutter i øvrigt anden del af "Det Overnaturlige" i min egen oversættelse. Den slutter:

Rene Lucina, du signe det nyfødte barn, ved hvis nåde
jerntid får ende, og siden et guldfolk går ud over jorden:
Da skal Apollon, den gud, som du elsker, igen blive konge.

Bogen indeholder tilsvarende nyoversættelser af så forskellige latinske forfattere som Ovid, Catullus og Augustin.