Had til outsidere

 

Jeg har lagt mærke til, at du hele tiden jager outsidere, især de ensomme af typen. Du fremstiller dem stereotypt og som håbløse tilfælde, menneskeligt affald uden muligheder.

Hvorfor dette had til outsidere, til folk, der oplever tingene således, at mange opfatter dem som sindssyge?

Jeg har store kommunikations-problemer, men lytter bestemt til andre. Jeg kan ikke finde en pige, og der bliver stille omkring mig. Jeg prøver at gøre noget.

Men du kan kun føje spot til skade. Du elsker at sætte din store tommelfinger på sådan nogle som mig og tvære rundt. Du, der har din kvinde og din salighed.

Er du ikke ufatteligt kynisk?

Spørger...Jonas/Zannioy

- i interesse for svaret.

 


 

SVAR

 

"Outsideren i dansk litteratur" - gæt, hvem denne avisoverskrift sigter til! Nej, jeg hader ikke outsidere, selvhad er så fjernt fra mig som noget, og derfor hader jeg også al slags magelig selvmedlidenhed.

Han, som erkender sig selv som anderledes end alle andre og sætter sig selv igennem, er den gennemgående helt i alle mine bøger (som du utvivlsomt er for magelig til at læse). Men med flæbene har jeg ingenting tilfælles.

If you can't hold a job - I never could - fine! men så må du også ARBEJDE, skrive, male, komponere, til fingrene bløder. Tegne det satans æble ti tusind gange, til det begynder at ligne, til du kan smage det, til alle andre ligner amatører i sammenligning.

Så har du dem at slås med, because they're not going to like it, men håndværksmæssig dygtighed will out ligesom murder, som er ungefær lige så populært. Og har du ikke talent, så LÆR, upstage professorerne som de forvoksede gymnasieelever, de er.

Fight, damn you! And then you're a hero, og du kan tage revisorens kone så let som at plukke frugt af et træ.

Ja, jeg jager dem, trænger dem op ad muren med et legemsstort spejl, for hvis ikke frelsen skal komme fra sådanne, hvor skal den så komme fra? Hvis du kan forveksle denne velmente revselse med samfundets smid-væk-politik, må du være dum som et bræt.

MULIGHEDER? Venter du på, at de skal komme i posten?

At blive kaldt sindssyg, psykopat, osv. skal fortjenes. Skvat kan du få gratis.

Så måske skulle du holde op med at "lytte til andre" (what kind of socialdemokratisk New Age shit is that?) og lytte til dig selv. Måske opdager du, at er invalidepensionist en levevej, er det i hvert fald ikke en skæbne.

No points for trying on this planet, buster. Spot er nu engang den eneste kur mod selvvoldt skade.

I did it, so you can do it. Or you can feel sorry for yourself.

Okay, it's not your fault. Du har lært i skolen, at et menneske kræver respekt, men hvad de glemte at fortælle dig, er, at det ikke vil hjælpe dig en skid at kræve det.

Men hvis du kan glemme dig selv og gå ud og gøre noget for andre, bespise, forsvare, undervise, skamme ud, så vil du en dag opdage, at du er blevet en faktor i ligningen, frygtet, hadet, misundt - ja, og elsket. So this is what you ask yourself: Hvor mange år, måneder, uger, dage, timer af mit liv har jeg spildt?

Don't even answer. You haven't got time.

PS: Drop dit ild-vrøvl, til du har tændt et lys ...