Mere guldalder

 

"Det glæder mig, at du er kommet tilstrækkelig meget ud af dit deprived child-vrøvl til at kunne læse mig. You could do worse."

Hvor morsomt - Har du lagt mærke til, hvor mange af dine fans, der kan finde ud af at stave? At dømme ud fra din brevkasse må mindst halvdelen af din læserskare lide af oligofreni.

N.B.: Du besvarer næppe mit spørgsmål vedr. antikken.

Kærlig hilsen
David

 


 

SVAR

 

Har du lagt mærke til, hvor mange, der kan finde ud af at stave, generelt? Og - hvad angår brevkassen - hvor mange, der giver udtryk for at have læst en linje af mig?

Brugerne af mine bøger og enw.dk er to grupper med ret få overlapninger. Internettet er som bekendt beregnet for invalidepensionister - om de så er evnesvage, kværulantforrykte eller noget helt tredje - og enw.dk er ingen undtagelse.

Hjemmesidens eneste eksistensberettigelse er at informere om kurserne i Vinstrup, resten er skæg og ballade (for nu at sige det pænt) omtrent i niveau med det, jeg af og til skriver til Information. I forhold til det 21. århundrede - so far - er enhver periode en guldalder.

Venlig hilsen
Erwin