What to do?

 

Kære Erwin!

Godt nytår og tak for gyldne stunder i det gamle!

Jeg har et spørgsmål, som jeg håber, du vil besvare så udførligt, at min kæreste, om hvem det handler, kan få en art forståelse af, hvad der sket - hvis der er 'sket' noget overhovedet.

For en måneds tid siden gik hun alene i seng efter at have malet en dør med alkydmaling. Hun mener selv, at dampene fra denne maling kan have spillet en rolle. 2 dage før havde hun endvidere barberet sit skridt, hvilket også virker som en oplagt kilde til det, hun endelig tog sig sammen til at berette den anden aften. Og som i al sin enkelthed går ud på, at hun sov ad helvede til den nat, og hun vågnede sur og tvær og med en voldsom kløen i skridtet samt en fornemmelse af at have haft sex hele natten. Hun mener bare ikke at have kløet eller kradset sig, men både barberingen og malingen kan jo altså have spillet ind. Nu er min kæreste ikke tilbøjeligt til at tro på noget 'overnaturligt', så jeg har svært ved at mistænke hende for at gøre sig interessant på lige dette felt. Hun har siden været en anelse bange for at det skulle gentage sig, idet hun ikke på nogen måde finder det rart. Nytårsaften spurgte hun mig så, hvad jeg mente det kunne være, og mit umiddelbare bud - hvis ikke de allerede omtalte omstændigheder - var en incubus. Hun begyndte at græde og ville ikke have, at sådan en skulle opsøge hende - og hvorfor lige hende og hvordan undgår man det? Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, thi jeg ved ikke nok, men jeg svarede, at jeg ville undersøge sagen. Det er det, jeg hermed forsøger.

Min kæreste er bange, og jeg vil gerne kunne berolige hende, hvilket ikke just var resultatet af at introducere dæmoner. For nylig har hun fortalt en veninde om fænomenet, og denne svarede bramfrit: "Nårh, du har bare haft besøg af en kneppeånd" - hvilket åbenbart ikke er usædvanligt for veninden. Men det er altså ikke noget, min kæreste på nogen måde finder interessant.

Kan jeg gøre noget? Kan hun gøre noget? Er hun bedst tjent med at hengive sig, eller kan vi besværge den til at gå bort? Eller er der blot tale om kemisk kispus med alkydmalingen som ophav?

Med venlig hilsen
(navnet er redaktionen bekendt)

PS: Hvis du vælger at besvare dette brev offentligt, vil jeg sætte pris på, at mine spørgsmål præsenteres anonymt. På forhånd tak.

 


 

SVAR

 

Allerførst vil jeg, som du også har prøvet, berolige din kæreste med, at hun har været ude for noget helt naturligt, lige så naturligt som at få sin første menstruation. Det kan godt være, at vi i dag kalder det over-naturligt, men hvis man går bare 200 år tilbage (læs f.eks. i danske folkemindesamlinger), vil man se, hvor almindelig omgangen mellem mennesker og sådanne (overnaturlige) væsener var. Nissen boede i sin stald, og elverfolkene ude i mosen forelskede sig ofte i gårdens karle og piger. Og som med alle andre forelskelser kunne man gengælde følelserne eller lade være med at indlade sig på et forhold. Mennesker og ellefolk, som de hed, fik endog børn sammen.
Mandlige overnaturlige væsener har til alle tider været glade for jordiske piger, og selv om de i dag er trængt langt ud i periferien af verden, kan det lade sig gøre for dem at trænge igennem til os, når hjernens præfrontale cortex er mindre aktivt, dvs. når vores hverdagsopfattelse af, hvordan verden hænger sammen, så at sige er ude af drift. Dette sker ofte under søvnen, men i din kærestes tilfælde er tilstanden nok yderligere blevet reinforceret af kontakten med dampene fra alkydmalingen og det barberede skød, der signalerer åbenhed og tilgængelighed, når dets "slør" på denne måde er fjernet.
I en sådan tilstand af dvale for PFC står døren til den anden verden på klem, og væsener som incubi kan aflægge piger et besøg, som ofte føles særdeles voldsomt (f.eks. gengivet i beskrivelser af hekseprocesser). Men det er jo også det transcendent (rendyrket) mandlige, man således kommer i kontakt med. Ofte kan sådanne nattebesøg også bare optræde i form af en seksuel drøm, som man vågner af pga. en orgasme. Det er ikke altid, at de er voldsomme, idet oplevelsen selvfølgelig findes i flere grader.
Når din kæreste ikke kan huske detaljer eller selve forløbet, skyldes det, at oplevelsen siden er blevet fortrængt af PFC, da dette vågnede igen. Du kan måske berolige hende med, at den efterfølgende frygt netop skyldes PFC's censor-virksomhed: Når vi oplever noget, som falder uden for vores normale verdensbillede, hvilket overnaturlige hændelser for de flestes vedkommende må siges at gøre, reagerer PFC ved at melde, at der er tale om noget farligt. Det er netop derfor, man, hvis man altså ønsker det, skal lære at transcendere trinvist (dvs. ad intellektuel vej og uden indtagelse af diverse underlige stoffer), således at PFC gradvist vænner sig til det nye og større verdensbillede. Kommer man for langt i forhold til den intellektuelle forståelse, man har erhvervet sig, stoppes man af PFC og den ledsagende frygt og kommer således ikke videre.
Din kæreste er nok blevet overrasket, fordi omstændighederne har virket ekstra faciliterende, og hun har derfor oplevet noget, som ligger for langt uden for den virkelighed, hun ønsker. Hendes veninde derimod lader til at have inkorporeret denne drømmeelsker i sit verdensbillede, og jeg tror, de fleste piger kender fænomenet, i voldsommere eller blidere grad. Men der er selvfølgelig forskel på, hvordan vi har det med det. Besøg af en incubus behøver ikke blive en del af din kærestes verden, hvis ikke hun ønsker det. Men derfor er det jo alligevel godt at prøve at give hende en god forklaring, så hun ikke fortsat behøver være skræmt af oplevelsen.
Jeg oplevede engang en ret manifesteret incubus. Det var før, jeg begyndte at læse Neutzsky-Wulff. Til at begynde med var det kun en dejlig oplevelse, som jeg ikke satte spørgsmålstegn ved, men da jeg (i.e. mit PFC) vågnede mere op, blev jeg grebet af en frygtelig angst. Jeg prøvede at overbevise mig selv om, at jeg bare havde været udsat for en hallucination, men kunne mærke noget koldt sive ud mellem mine ben. Dét var noget af det mest skræmmende, jeg nogen sinde har prøvet - jeg vidste ikke, hvad der var sket, for jeg havde ikke det teoretiske grundlag, men kendte kun til diverse gyserfilm og en masse new age-pladder.
Jeg var overbevist om, at jeg nu ville blive besat og slå min familie og mine venner ihjel. I et kort desorienteret stykke tid så jeg selvmord som den eneste mulighed for at slippe for dette. Da var det, at jeg begyndte at læse Erwins forfatterskab - simpelt hen for at få en fyldestgørende forklaring på, hvad der var sket. Jeg skrev også et brev til ham (det var før brevkassens tid) og fik et beroligende svar, som jeg nu prøver at give videre til jer. Jeg tog altså dette verdensbillede til mig, men det behøver din kæreste jo ikke. Jeg havde brug for det, men det er ikke sikkert, at det samme gør sig gældende for hende.
Det vigtigste er at forstå, at de såkaldt overnaturlige væsener kommer fra én selv. Hvis man hører om entiteter og dæmoner uden at have et verdensbillede, der inkorporerer disse, associerer man oftest umiddelbart til noget udefra kommende, som er truende og farligt. Det gjorde jeg. Og når dette parres med PFC's råben vagt i gevær, bliver man nemt skræmt fra vid og sans. Derfor er det godt at vide, hvilke af de menneskelige mekanismer der er på færde, så man kan forstå tingene i deres rette sammenhæng. Og her er den neurologiske model god.
Hvis du kan forklare din kæreste, at denne nattebesøgende hidrører fra hende selv - hendes egne neurologiske dybder, behøver han ikke virke så farlig. Jeg tror, det er noget, piger instinktivt forstår - de er bekendt med at hvile i sig selv og deres verden pga. deres månedlige cyklus. Alle de overnaturlige væsener, man måtte møde, er dele af én selv, og derfor vil de ikke én noget ondt. Skulle man ønske at skade sig selv? Hvis din kæreste kan se oplevelsen som en manifestation af sin egen dybere natur, kan hun nok bedre finde ro med den. Hun ville sikkert ikke på samme måde blive skræmt over at se en lille alf i lejligheden. Men nu er omgangen med den anden verdens væsener jo ofte seksuel, og det er nok også det, der skræmmer. Man føler sig overrumplet og voldtaget. Men sådan er det altså - seksuel omgang er med andre ord en del af disse væseners sprog og måde at optræde på.
Hvad angår hendes bekymring for at få besøg igen, kan jeg også berolige jer. For det første er det slet ikke sikkert, at oplevelsen vil gentage sig, da alkydmalingen og barberingen som sagt nok har spillet en rolle for oplevelsen. Men hvis han skulle finde på at dukke op igen (hvilket sådanne væsener godt kan finde på, da de jo er frygtelig betagede af jordiske piger), og din kæreste gerne vil af med ham, findes der også råd for det: Hun kan i en periode klæde sig lidt tækkeligt (som man vist kalder det) på, når hun skal i seng, så hun ikke er så tilgængelig. Hun kan også lægge en jernstang i sengen, da sådanne væsener holdes borte af forarbejdet metal, som repræsenterer det modsatte af det kognitive, nemlig det kausale princip. Endelig kan man også smøre sig ind i hvidløg, men det er jo ikke sikkert, at I selv synes, det er så rar en lugt.
Som sagt er det op til din kæreste selv, om hun vil favne denne del af verden eller hellere leve foruden. Og det er selvfølgelig vigtigt, at hun gør præcis, hvad der er bedst for hende. Tal med hende, så hun/I kommer frem til en forståelse af oplevelsen. Kun på denne måde bliver hun sin frygt kvit. Hvis du/I har yderligere spørgsmål, kan I bare skrive. Verden er præcis lige så stor, som man vælger at gøre den - det er bare om at finde ud af, hvilken størrelse der passer til én selv. Held & lykke med det hele.

Kærlig hilsen Chresteria (og med stor hjælp fra Erwin).