Quija

 

Det jeg har tænkt mig at skrive kan ikke skrives med få ord, men du bestemmer jo selv hvad du vil svare på.
I 1974 var jeg indsat i vridsløselille statsfængsel og blev der præsenteret for QUIJAbrættet og fik der nogen oplevelser som jeg ikke glemmer. Ting som skete som jeg siden har husket og tænkt på men aldrig har fundet svar på.
Nu er jeg 57 og har en datter som netop idag er fyldt 14 år.
Forleden fortalte jeg for første gang hende om de oplevelser.
Da jeg kommer til fødselsdagsselskab i eftermiddags trækker min datter mig ind på værelset, som ligger fulstændigt i mørke untagen et stearinlys. På gulvet ligger det flotteste QUIJAbræt. Nana og to veninder har fået kontakt til en som kalder sig karl.
Her er lidt af de spørgsmål pigerne stillede til "Karl".
1. Hvornår er du født?
Svar. 1964.
2. Hvornår døde du?
Svar. 1976.
3. Hvad hedder din mor?
Svar Bernis.
Hvad hedder din far?
Svar Egon.
4. Havde du en Emailadresse?
Svar. Nej.
5. Havde du et telefonnummer?
Svar. Ja.
6. Fortæl os nummeret.
Svar. Peget først på 3541 men begynder så at løbe i ottetaller på midten. Da pigerne presser ham peger glasset på 7441. Da jeg ringer op til oplysningen for at få at vide hvem der ejer det nummer, får jeg at vide at rummet er nedlagt.
Jeg ved det lyder skørt, men kunne tænke mig at få en seriøs vurdering af hvad fanden der skete. Jeg kunne godt tænke mig at høre fra andre som måske har været i samme situation.

 


 

SVAR

 

Pointen med planchetten (som senere blev kaldt ouija board, og nu om dage "ånden i glasset") er jo - hvis der er nogen - at ufrivillige bevægelser styres af underbevidstheden, hvor de overnaturlige væsner "bor", en "automatisering" af spiritisternes automatskrift. Det er dog lidt som med "sammentræf", der i de fleste tilfælde blot er sammentræf, selvsuggestion, osv. - de "overnaturlige" fænomener har deres egen psykopatologi (og så kan teenage-piger i øvrigt godt lide at lave sjov med deres de voksne - det var sådan, spiritismen startede).

En virkelig "kontakt" kræver som regel noget mere - ligesom der er forskel på Augustins gudsforhold og en lille dreng, der beder Gud om en ny cykel. Problemet er som oftest, at folk - ligesom Mulder - want to believe, og så bliver bevismaterialet uvægerligt lidt uldent. Jeg kan altså berolige (skuffe) dig med, at der næppe er nogen ånder på spil i det refererede tilfælde ...