Svar dog ordenligt

 

Jeg syntes du kommer med nogen utrolig platte svar!! Jeg er ikke så gammel og selv jeg ville kunne komme med nogen mere seriøse og respektfulde svar!!

 


 

SVAR

 

You know what they say: Ask a silly question ... Faktisk synes jeg, jeg svarer ganske pænt på selv ikke overvældende begavede spørgsmål, så længe de er udtryk for an honest need to know. Men der er en bestemt type idioter, der tror, de kan bringe folk på det dobbelte af deres egen alder og det tidobbelte af deres intelligenskvotient i forlegenhed ved at stille "smarte" spørgsmål, som ikke engang ville have været opvakte i frikvarteret i Nørre Bøvelse Kommuneskole. Visse mennesker trænger til at blive pillet ned for at kunne komme videre - nej, ikke så meget megalomane forfattere som gymnasieelever, hvis progressive lærere har bildt dem ind, at de har ret til en mening, i det øjeblik de kan skide på et lokum - and I'm just the guy to do that. Kind of a calling, you might say ...

PS: For eksempel kritiserer man ikke nogen eller noget som helst, når man hverken kender forskel på "synes" og "syntes" eller "nogen" og "nogle" eller kan stave til "ordentligt". Ville du ikke hyle mig ud af banen, hvis jeg prøvede at spille på landsholdet? Eller lidt mere "plat": Lær dansk - eller et andet civiliseret sprog - eller klap i!