Bro, bro brille

 

Vi talte sidste kursusgang om hvor underlige eventyr og deslige var. Herunder må vel også falde gamle børnesange, som er så underlige, at man må mistænke, at de har et mytologisk indhold. Her tænker jeg f.eks. på Bro, bro, brille, som efter min mening, fandeme er underlig! Kan man hente noget fornuftigt ud af sådanne børnesange, eller er de blevet for forsludrede i tidens løb? Jeg har forsøgt at pille lidt i den (med hvilket resultat må du afgøre). Men først sangen, selv om de fleste vel kan den i søvne:

Bro, bro brille
klokken ringer elleve
kejseren står på sit høje, hvide slot,
så hvidt som et kridt,
så sort som et kul.
Fare, fare krigsmand!
døden skal du lide,
den der kommer allersidst
skal i den sorte gryde.

Første gang så la'r vi ham gå,

anden gang ligeså,

men tredje gang så tager vi ham

og putter ham i gryden.

Det er oprindelig en juleleg, der beskrives som følger:

"To børn aftaler i hemmelighed, hvem der er sol og måne. De to børn stiller sig med løftede arme i bro, som de andre kan gå igennem. De andre går igennem i kæde. De har fat ved hinandens skuldre således at den forreste har den efterfølgendes hænder på sine skuldre osv. bag ved hinanden i kæde. Ved ordet "gryde" sænker sol og måne armene og fanger en af kæden. Den tilfangetagne bliver spurgt, om hun vil være sol eller måne og svarer ved at hviske. Fangen stiller sig så bag ved enten sol eller måne efter, hvad hun har valgt. Til sidst kommer styrketræningen: De der står bag ved solen lægger armene om livet på den foran - og på samme måde i månens lejr. Sol og måne trækkes fra hinanden."

Broer har ofte noget at gøre med overgangen fra denne verden til andre (transcendens), og har ofte været anset for så farlige, at man har brugt at ofre både dyr og mennesker i forbindelse med brobyggerier. Dem, der kommer i gryden, er måske disse ofre.

I legen går børnene under den bro, som sol og måne udgør, men måske er pointen, at de går over den og ikke under den (sol og måne ville nok få ret ondt i ryggen, hvis de skulle have en hel flok unger til at trampe hen over sig). I forbindelse med de 10 sephiroth stiger mysten også op via måne og sol. Hvad briller har med sagen har jeg ikke den fjerneste anelse om - måske det er en forvanskning af et eller andet? Så vidt jeg ved gik folk heller ikke med briller for 2000 år siden.

Klokken ringer elleve kunne antyde, at det er i den elvte time, hvilket kunne hentyde til solhvervet (det er jo en juleleg) eller evt. det forestående årsskifte. Kejseren er nok en gud og slottet templet, men hvorfor det er både hvidt og sort, er lidt sværere. Måske er paradoksaliteten i, at det har to farver på én gang, en antydning af det akausale/transcendente ved det, eller måske repræsenterer det nat og dag.

Forklaringen på "Fare, fare krigsmand" har jeg fundet på en hjemmeside, hvis indhold man nok skal tage med et gran salt, men den går som følger: "Denne sangleg er mindst 2000 år gammel og er det offerritual som "tegneserien" på Gundestrupkarret viser. For at sikre sig at alle krigere mødte hurtigt frem til kamp, var det nemlig en skik, at den kriger, der kom sidst, blev ofret til guderne Sol og Måne (Ring og Manno) - en skik der for øvrigt også kendes hos Gallerne."

Dette lyder meget som den historie, du fortalte om det "djævelske akademi" (templet), hvor den, der kom sidst, når eleverne løb derfra ved undervisningens afslutning, tilfaldt djævelen (= kommer i den sorte gryde). I selve legen bliver børnene fanget og kommer i den sorte gryde, dvs. de tilfalder enten sol- eller måneguden, som de derpå stiller sig op bagved. Jeg synes, styrkeprøven er lidt mere enigmatisk. At sol og måne, der kan repræsentere det mandlige og kvindelige, trækkes fra hinanden, kunne være en skaberakt/aktualisation, hvor det, der er ét og uden køn, bliver to, mand og kvinde. Dette kunne vel også passe med solhvervet, hvor verden skal genkonceptualiseres. I det lys kan kejseren og hans sorte og hvide slot måske være hhv. guden, som er ét (androgyn), og natten og dagen, der endnu ikke er skilt ud fra hinanden.

Eller for at sige det kort. "Børnene" transcenderer, stiger op gennem måne og sol, bliver kogt og genfødt i gryden, hvorpå de som nyindviede skaber verden ved at trække sol og måne fra hinanden (skelne og definere, eller hvordan det nu lige er, det er, i sepher yetzira), hvorved den verdensskabende længsel (det mandlige efter det kvindelige og omvendt) etableres.

Det er mit gæt. Jeg ved ikke, om det er for far fetched. Er det noget, du har lyst til at kommentere?

K.H. Camilla

 


 

SVAR

 

Se gennemgangen af "Die Magdeburger Brücke" og "London Bridge is Falling Down" på det syvende seminar.

PS: Det er Bro Bro BREDE ...