Hvad skal man med video?

 

Hvad skal man med video? Jeg husker dét med auralæseren som var det i går.

"Nirmala" kaldte hun sig - og hun tegnede nok så nydeligt din og Jytte Borbergs og Tor Nørretranders' auraer i løbet af programmet og beskrev til sidst jeres personligheder ud fra dem. Hvis jeg ikke husker meget galt, var din godt pebret med purpur (desværre havde vi kun sort-hvid derhjemme), og Nirmalas lidet overraskende tydning var at du var "dominerende" eller "en stærk personlighed" eller "intens" eller "rationel og dog lidenskabelig" eller lignende.

Tor N, hvis videnskabsjournalistik i Information jeg ellers anså for hæderlig og regulær og meget informativ (muligvis teenagerens usikre dømmekraft, men betænk vel: det var mange år inden "Mærk verden") skuffede ved at virke venligt interesseret og imødekommende og høflig og dialogberedt, mens en anden én var så temmelig ubehøvlet og ikke spor taknemmelig over den gratis "læsning" - der da ellers må have haft en markedsværdi på flere hundrede kroner selv i dén tids penge.

Som om dine mere generelle nedsættende bemærkninger om "hobby-okkultisterne" ikke kunne være nok, gik du lige i struben på den tilstedeværende repræsentant. Du sagde til hende (uden at jeg vil garantere for ordlyden) at hvad hun havde sagt om din og Jyttes og Tors personligheder, var ikke andet end hvad enhver med ganske almindelig psykologisk sans kunne have sagt om jer efter at have set jer i programmet. Henvendt til de omkringsiddende bemærkede du at det overraskende ved auralæsere og clairvoyanter og den slags var at de var så dårlige til det; ikke at de var dårlige auralæsere osv., for dét var naturligvis vrøvl, men at de var så dårlige SVINDLERE. Mens de øvrige kombattanter og studiepublikummet så til i chokeret tavshed, fór du fort med en udfordning:

ENW: "Jeg har et iøjnefaldende fysisk handicap og har været ude for et lige så alvorligt traume som hvis jeg havde været inde i et brændende hus. Kan du nærmere beskrive bare én af delene?"

Nirmala (hektisk, perpleks): "Jeg er ked af at jeg ikke har haft tid her i udsendelsen til at komme nærmere ind på din aura; men jeg er sikker på at hvis bare (osv.)"

ENW (tilfreds smilende, lige inden Jens Winther lukkede for dén dag, og rulleteksterne kom på): "Jeg er næsten blind på det ene øje."

Så med cirka tyve års forsinkelse: Tak for i aften! Det var både instruktivt og stærkt underholdende.

 


 

SVAR

 

Jo, det var da ganske fornøjeligt. Jeg foretrak nu programmet med datalærebøgerne - der stod jeg nemlig helt alene imod pædagogerne - og tværede dem ud selvfølgelig.

Somme tider kan man have det helt dårligt med at have publikum helt eller delvist på sin side - sådan havde jeg det efter et tilsvarende debatprogram på TV3 om alternativ medicin, med en ualmindelig usympatisk programvært. Så var Synnøve Søe ikke helt så slem, selv om hendes teknik med at overfalde samtlige paneldeltagere med sin kvindelige charme faldt mig lidt for brystet.

Uh! sagde hun til mig, du er vel nok slem. Du trænger vist til en endefuld! Jeg kan ikke huske, hvad jeg svarede, men jeg er ret sikker på, at det ikke var fit for print.

Så var der det, hvor jeg, en teolog og en del andre skulle diskutere "det Ondes problem". TV-værten havde til lejligheden taget en dæmonisk skaldepande på, og jeg kan huske, jeg bemærkede, at det var rart, at man kunne kende de onde på, at de var skaldede.

Bagefter bebrejdede han mig grædende, at jeg havde saboteret hans program - det var, så vidt jeg husker, sidste gang, jeg optrådte på TV3. Så var der mere check på forsangeren fra Shubidua som TV-vært - han mindede mig i øvrigt om, at han og gruppen i sin tid havde været interesserede gæster ved en privat oplæsning af GUD.

Jeg begyndte vist også at sige nej tak. Eleva2ren ringede et par gange, men på det tidspunkt var det hele med sikkerhedssele.

Jeg havde syv minutter, og hvad ville jeg sige? Men man kunne da stadig tage folk med bukserne nede, således den daværende forskningsminister, som midt under programmet kom i tanker om a previous engagement, da jeg forklarede ham, at han ikke var kaptajnen - det var Kapitalen - men derimod purseren, hvis opgave var at berolige passagererne.

Jo, jeg var rigtig pauseklovn i de dage, hvilket glædede mit forlag. But seriously: Hvem husker i dag overhovedet, at jeg nogen sinde har været på skærmen - ud over dig, tilsyneladende.

På et tidspunkt forstår man, at den slags ikke sælger ens bøger (det er analfabeter, der ser dansk TV) men kun den kaffe, der bliver reklameret for i pausen. Så massemedierne og jeg blev vist trætte af hinanden, and who can really blame them: Jeg var jo kun "negativ".

Desuden er TV der jo for at få folk til at falde i søvn, ikke vågne op. Jeg så forleden med et halvt øje et interview med en repræsentant for den amerikanske regering, der skulle forklare, hvorfor man tilbageholdt en dansk suspected terrorist uden lov og dom.

Han forklarede (sort of) at Geneve-konventionen hjemlede internering af krigsfanger, men at han senere ville blive retsforfulgt. Geneve-konventionen gælder imidlertid kun regulære soldater, hvad USA åbenbart betragter terrorister som(?) men så kan de naturligvis ikke dømmes som forbrydere.

Undertegnede - eller en hvilken som helst journalist med en IK på over halvtreds - ville have korsfæstet idioten i løbet af det første minut af interviewet, men den pågældende dame, som var Miss Slagelse 2001, vævede en time om, at Danmark var et demokrati. En tilsvarende time gik med at tegne et portræt af en fredsaktivist, som en otteårig ville have kunnet sætte til vægs i løbet af et kvarter.

Prøv at forestille dig mig i samme situation - Samson i filistrenes tempel! Disse mennesker udvælges indlysende for deres lave intelligens. Så jeg dukker nok ikke op på skærmen lige med det samme og kvæler folk i aftenkaffen ...