Samlivsproblemer

 

Jeg er så fortvivlet over min nuværende kæreste!
Vi har kendt hinanden ca. 3 år, og har i hele perioden haft et on and off forhold. Vi PRØVER nu endnu engang. Er alle anstrengelserne og hjertesmerterne gavnlige??
mange venlige tanker
Ann

 


 

SVAR

 

Nu er dette her jo ikke DEN SLAGS brevkasse, og i det hele taget skal man nok passe på med at rådgive i sager, man af gode grunde ikke kan have nogen indsigt i, så jeg kan kun svare helt generelt, at den megen snak om at "arbejde" med forhold efter min mening er overdreven, og let kan føre til, at man bliver hængende i noget håbløst. Det kommer naturligvis også an på, hvad man forventer af sådan et.

Nu om stunder er de jo meget "frie", det vil sige uforpligtende, især for manden, som dermed kan forblive en lille dreng med sine kammerater og særskilte interesser. Jeg vil nok være mere tilbøjelig til at sige, at hvis han ikke elsker dig og passer på dig, så find en, der kan forelske sig i dig (idet dit spørgsmål implicerer, at du har et valg).

But then, I'm a cave-man. I gamle dage var kriteriet for, om en mand elskede en kvinde, at han ville giftes med hende. Og det var nu en meget god test ...