Krig - før og nu

 

Jeg blamerede mig tidligere ved at spørge, om ikke denne krig i en forstand kunne forsvares ...
Men - er fredsdemonstrationer, der (som i England, hvor en million mennesker i februar demonstrerede mod krigen i London) og deres bekymringer for fjendens civilbefolkning ikke et forholdsvis nymodens "blødsødent" træk?

Da romerne ødelagde Karthago, dræbte alle mænd og solgte kvinder og børn som slaver, var der da fredsdemonstrationer i Rom? Da Saul nægtede at efterkomme Jahves påbud og ikke slagtede alt og alle ... var det måske en slags humanitær indstilling - men ... var der også i datidens Israel demonstrationer af mennesker, som talte om de lidelser hos uskyldige, som hæren påførte indbyggerne i de kanaanæiske byer - som der var i Israel sidste år? Er denne blødsødenhed, denne ikke blot ville lade fjenderne dø for sværdet, noget nyt - og kunne der heri ligge et håb?

med venlig hilsen
Peter Christiansen

 


 

SVAR

 

Lad os håbe, at du har ret - at moderne krigsførelse er så frygtelig og altødelæggende, at i det mindste store dele af befolkningen ikke længere kan se noget ærefuldt ved den. Det kan også have noget at gøre med, at informationsstrømmen er ved at blive vanskelig at styre. Nu kan politikerne kun insistere på, at vi slet ikke ser det, vi ser - det er slet ikke Bagdad, der brænder, kun Saddam Husseins lokum ...