Det gamle lort

 

Hej Erwin.

Er der mon ikke en pæn part af tåbeligheder i de gamle myter og mytologiske perspektiver? Hvor meget af det gamle kan egentlig betragtes som tidløs visdom?

Jeg mener: Gamle historier kan man jo fristes til at kalde børnehistorier.

Hvor meget af alt det gamle lort kan vi virkelig bruge til at blive oplyste af på nutidige præmisser?

Ja, du er nok stadig bedre til at vurdere dette end jeg.

Herre Domas

 


 

SVAR

 

Kære Hr. Dumb Ass,

Ja, hvad skal vi dog bruge alt det gamle lort til? Vi er jo de mest oplyste, bedst uddannede og højst udviklede mennesker, der nogen sinde har eksisteret. Det siger Darwin selv. Hvad kan antikken overhovedet lære os?

Faktisk ikke så lidt! Den kan bl.a. lære os, at der før kristendommens indtog eksisterede et meget bredere verdensbillede, hvor mennesket havde en plads i verden som dennes frembringer og opretholder og derfor tog ansvar for tingene omkring sig. Hvor der var plads til guder og nisser, til præster, krigere og bønder. Samfundet var ikke én stor grå masse af ensrettethed, men fuldt af nuancer.

Det vigtigste punkt, hvorpå antikken kan bidrage til vores kultur, er dannelse – en almendannelse, uden hvilken vi ender som uvidende og derfor afstumpede mennesker. Afstumpede, fordi vi har afhugget den del af os selv og vores kultur, som den historiske bevidsthed udgør. Antikken, både Grækenland og Rom, har nemlig formet os. Hvis du begyndte at se efter, ville du nok blive temmelig overrasket over at finde ud af, hvor meget af det, vi kalder dansk kultur, der er en arv fra antikken. Følgende er blot et par eksempler på, hvad der er præget af antikken: den demokratiske tanke, retssystemet, dannelsesidealet, arkitektur, forståelsen af litteratur, filosofi osv.

Hvad angår det mytologiske materiale, er det nok det punkt inden for studiet af antikken, vi har nemmest ved at afvise som vrøvl og gode historier. Det skyldes i høj grad den kristne kirkes mellemkomst og vores a-religiøse kultur. Men hvis du et øjeblik glemmer at være forudindtaget og faktisk ser på, hvad religiøs praksis og mytologi (som er to tæt sammenhængende størrelser: praksis & teori) betyder i de antikke samfund, vil du finde ud af, at dette er kulturernes livsnerve. Det er her, du lærer allermest om antikken (og dermed din egen kultur), fordi du beskæftiger dig med fundamentet, uden hvilket alt det andet bliver uforståeligt. At anskue myter som gammelt lort er blot de skyklapper, du – og nutidens mennesker – tager på for at undgå at tage andre tiders mennesker alvorligt.

En anden essentiel ting at lære er, at forskellige mennesker har forskellige idealer og verdensmodeller. De er ganske vist indbyrdes forskellige, men dog lige gyldige. Man kan, igen i modsætning til kristendommens lære, ikke vælge ét syn på verden ud som det eneste rigtige. Kristus er måske nok sandheden, vejen og livet – men kun for de kristne. Allah er det for muslimerne, og andre guddomme (og ideer/idealer) for andre folk. Studiet af antikken lærer dig en humanisme, hvor alle modeller har deres berettigelse, hvor alle mennesker netop er mennesker – ikke onde eller mindreværdige, som man har lov at slå ihjel. Andre kulturer er ikke mindre udviklede, blot anderledes.

Men det er en lang historie, som man kan studere og blive beriget af i årevis, når bare man lige får hul på studierne. Hvis du har lyst til at anskaffe dig et bredere verdensbillede, kunne du jo begynde med at læse noget Neutzsky-Wulff. Skrækkens ABC er nok den letteste bog at starte med, men jeg er bange for, at du endnu ikke kan få den på staveplader.

Dit spørgsmål udtrykker rammende tidens fallit. Det er lige præcis dén tåbelige snæversynethed og insistens på u-dannelse, der er skyld i, at vores regering med dens købmandsmoral og analfabetisme lige nu kan støtte bombningen af Irak, mens den herhjemme arbejder på at gøre de rigere rigere og de fattige fattigere. Imens lukkes på universiteterne og i gymnasiet fag som mit, for almendannelse er jo umoderne, urentabel – og frem for alt farlig, fordi man lærer at sætte spørgsmålstegn ved tyranniske magthavere. Det værste er, at sådan en tilstand af gennemgribende uvidenhed er den bedste grobund for menneskehad og fascisme. Så hvis du vil insistere på (fortsat?) at være dum og uvidende, skal du bare blive ved med at gå uden om myterne og eventyrene – og alt det gamle lort. Ellers kunne du jo risikere at lære noget!

Med venlig hilsen Chresteria, klassisk filolog og ivrig læser af "det gamle lort".