Rettelse

 

Punktum skal stå udenfor anførselstegnene. Således:

"Sonofon goddag".

Er din forlagsredaktør faldet i søvn??

§:@)
lEIF bARBRE kNUDSEN

 


 

SVAR

 

RETTELSE TIL RETTELSE

Som du ville vide, hvis du beskæftigede dig professionelt og kreativt med sproget, er retskrivning og retskrivningsordbøger to forskellige ting. Der er således ingen grund til at fravige en smuk og logisk ortografi, fordi en eller anden dansklærer, der har fået en snaps for meget til kaffen, gør det.

At have sin egen nøje gennemtænkte og begrundede ligger altså på den anden side af ordbogsopslaget og i den modsatte ende af den tankeløse fejlstavning. For eksempel finder jeg den moderne kommatering desorienterende - ikke mindst for læseren - ligesom jeg aldrig kunne finde på at korrigere nogen, der (konsekvent) valgte fortsat af skrive substantiver med stort begyndelsesbogstav.

Punktummet hører med til det citerede, og skal derfor inden for anførselstegn. Måske vil "sprogfolkene" kunne indse det, hvis de ser det ofte nok (- dog: Jeg holder meget af ordet "goddag".)

De eneste virkelige sprogfolk er naturligvis forfatterne, det er os, der skaber sproget og lærer andre at tale og skrive det. Hvis det, vi efter moden overvejelse - mere moden, end du på nogen måde kan forestille dig - er nået frem til, ikke er i overensstemmelse med retskrivningsordbogen, så er det bare synd for retskrivningsordbogen.

"Hvad det hedder", er i øvrigt altid en interessant diskussion (fangede du den?) men retskrivningsordbogen er ikke noget orakel i så henseende. Bemærk: Ikke (fangede du den?), - det er grimt og overflødigt.

PS: Uden for (som præposition) er i to ord.