Hotboy

 

Hvis du nu var en hotboy, ville du så stadig skrive bøger? Jeg er holdt op med at kunne tænke, fordi jeg kompenserede ved at prøve at lade være. Før glemte jeg mit udseende under sex, men nu husker jeg det, og hun ser misbilligende på mig. Hvornår bliver kompensering på grund af mangler til mangler på grund af kompensering?

 


 

SVAR

 

Jeg er ikke så fortrolig med det sprog, du taler, men hvis jeg skal prøve at divinere meningen, vil jeg påpege, at kun piger fra den aseksualiserede arbejderklasse, som interesserer mig lige så lidt, som jeg interesserer dem, føler sig tiltrukket af lønmodtagere (børn med en "chef") landsholdsspillere (børn med en bold) eller biseksuelle (som interesserer sig for deres udseende og påklædning, har "venner" af deres eget køn og hopper rundt på et dansegulv som haremspiger, der prøver at behage en sultan). En kvinde, der er umagen værd, vil have en mand, der er vild, hvis kærlighed er en lænke og ikke et brevkassesvar.

Sådanne mænd får den pige, de vil have, og gør hende til deres, drenge skændes med deres "samlever", som om det var deres forkælede lillesøster. Hvis du ikke kan ride, så køb en gyngehest - jeg har hørt, man kan få nogen, der kan pustes op.