Digteren som skaber

 

Kære Erwin Neutzsky-Wulff:

Jeg synes det kunne være interessant at høre om dit syn på digteren som skaber. Så vidt jeg ved, ansås digteren i tidernes morgen by and large som værende et medie for guden, eller skaberen. I min læsning af poesi, er jeg imidlertid stødt på en del romantiske digtere som omtaler sig selv som 'skabere'. Selv i min engelsk-engelsk-ordbog oversættes 'maker' til 'poet'. Hvorledes skal dette prædikat forstås? Kan denne 'romantiske' tendens tolkes som en udligning mellem gudens og digterens hierarkiske forhold, og på sigt 'guds død'? Er det egentlig ikke først i romantikken at individet som geni træder ind? Er der, som jeg lægger op til, overhovedet et religiøst aspekt indblandet, eller skal 'skaber' blot forstås etymologisk, altså som én der "former eller udskærer" sit værk.

Bare en 'SKABagtig' idé som jeg har gået rundt og tumlet med.

Med venlig hilsen

Jesper Holmris Andersen.

 


 

SVAR

 

Hele spørgsmålet behandles på det 14. seminar. Indtil videre kan du studere Taliesin-figuren i Mabinogeon.