Enhedslisten

 

hot eller not?

 


 

SVAR

 

Der har jo været politiseret en del på Forum i den senere tid, især af Agger og Stensgård, og det får en jo uvægerligt til at overveje, om den slags er umagen værd, og hvor meget. Der er jo noget meget fristende ved det, hvis man ikke har noget bedre at tage sig til, at stille sig op på Strøget og samle underskrifter, men det må godt nok også være en lidt underlig fornemmelse.

Vi skyer jo disse Latter Day Saints som pesten, når de render efter os med Vagttårnet, deres frelsthed og fornærmelse over, at man ikke interesserer sig for deres torturerede hvaler. Når man nu VED, at det eneste, folk skriver under på, er, at de gerne vil forbi, ligesom folk, der køber rosetter, som lige så godt kunne være et skilt med JEG HAR KØBT! så er det lidt vanskeligt at se, hvordan det er muligt for et tænkende menneske at synke dybere end til at slutte sig til disse politiske døgenigte.

Men hvad så med at sende en fem-seks mennesker fra Enhedslisten i Folketinget, så de kan følge tenniskampen højre-venstre (bortset fra, at sidstnævnte er blevet diskvalificeret inden kampen)? Det er jo dette her med at gøre NOGET, dvs. hvad som helst.

Nej, jeg synes ikke, det er bedre end at gøre ingenting. Det er værre, fordi hver eneste underskrift og hver eneste stemme hjælper Højrefløjen til at opføre Folkekomedien Folkestyret og derfor altid er en stemme på de aktuelle magthavere.

Disse taknemmelige idioter spiller med andre ord rollen som token dissident, niggeren med den ene stemme i kommunalbestyrelsen. Man ved præcis, hvor man har dem, ligesom andre offentligt ansatte. Demonstranter standser da i det mindste trafikken en eftermiddag!

De er ligesom andre Jesus Freaks, som sælger den frelse, de hævder at have patent på, men et eller andet sted har man svært ved at få øje på åndeligheden. Hvorfor startede jeg så Faklen?

Fordi den IKKE fulgte de demokratiske spilleregler, fordi den gav folk med guldskilt sved på panden i stedet for bare at forsinke dem på vej til parkeringspladsen. Det gjorde den, fordi den var fuld af grimme ord, i stedet for en standardskrivelse, hvis formål netop er, at alle skal kunne skrive under på den, hvorfor den af nødvendighed må være meningsløs, så meningsløs som det, der kommer ud af flimmerkassen i en partilederdebat, hvor der er dem, Olsens stemmer på, og de underlige, som siger bla-bla-bla.

Derfor er én ond digtsamling udgivet i ét eksemplar, som vel at mærke ikke er et sjovt billede af statsministeren med cykelhjelm, men Litteratur, mere samfundsomstyrtende end hundrede tusind underskrifter mod kapitalismen eller sommervejret. I bedste fald når den ét menneske, som hverken er vælger eller petitionsunderskriver, men et Menneske, som væbner sig mentalt til opgøret med Dragen, når det kommer. Toget kommer ikke til at stoppe af, at vi strøer konfetti ud foran det, men hvis vi kan få nogen til at se det menneske, der ligger på banelegemet, kan der være en sabotør parat, når det kommer så langt.

Vel, vi bliver alle sammen gamle, undtagen mine læsere, eftersom de typisk står af, når de får guldur, og overlader pladsen til andre. Og så gør jeg det heller ikke. Ham nede på hjørnet med kuglepen og julemærker er så senil, at han burde samle ind til Ældresagen i stedet for, og selv beholde overskuddet