Mere drille-materiale

 

Hej, Erwin. Her har du lidt mere at muntre dig med:

Jeg er skabt til at skabe et nyt univers, det er, hvad jeg tror på. Hvis Gud samarbejder med mig på retfærdige præmisser, så er jeg venligt stemt overfor Gud; hvis Han ikke gør, så er jeg mindre venligt stemt.

Blandt de 'tilbageholdte præ-engle' (Rudolf Steiner) foretrækker jeg Lucifer og er på Lucifers parti, selvom det muligvis er forbundet med megen lidelse.

Jeg vil endda sige det så stærkt, at jeg...ér Lucifer. En fremmed ven hjælper mig med at bevidstgøre mig om mig selv ved at fortælle mig om de diabolske forhold. En fremmed ven får mig til at vågne af døsen...

Mere.

Og jeg samarbejder altså med Gud, hvis Han samarbejder med mig, så simpelt er det.

Jeg har mine drifter og lyster - disse er hellige. Dem forsvarer jeg, til alt er forbi.

Jeg oplever en voldsom frustration af, og ustandselige provokationer af, mine drifter og lyster. Men sådan er det. Det ligger i den diabolske magtkamp.

At jeg oplever mig omgivet af en intens skadefryd, kanaliseret gennem mange, det skyldes min storhed. Var det ikke for denne storhed, behøvede verden ikke at lægge mig under et sådant pres, blot fordi jeg giver afkald på at begå selvmord.

Når verden omgiver mig med sin skadefryds stemning, netop, når jeg kæmper imod det, jeg opfatter som mest sygeligt i verden, da skyldes det, at jeg udgør en reel fare for mine modstandere.

Det gør jeg. Jeg er Lucifer. Kristus er ikke min konge.

Men lad mig bare høre alt det om Kristus, og hvorfor, Han er sandheden og vejen, som du, den fremmed ven, kan komme frem med...

Jeg lytter - læser.

Og jeg fortsætter min skaben og min kamp imedens.

 


 

SVAR

 

BUT, SERIOUSLY …

Let me guess: Du har ingen uddannelse og ingen karriere. Du har aldrig produceret noget, nogen har været villig til at betale fem flade øre for.

Du bor hjemme eller i slum. Du har aldrig været i seng med en pige, men din mor er meget bekymret for dig.

Du ville med andre ord være a total loser, hvis det ikke var, fordi du var hævet over al den slags. Somme tider kan du naturligvis godt blive lidt vred på folk, der har et navn eller i det mindste et job, og alle de søde piger, som ofte smiler ad dig, men aldrig til dig.

Men så tænker du på, at det jo bare er misundelse, det hele. Desuden er du et miskendt geni.

Og hvis alle synes, du er et nul, så er du kejser. Og hvis de synes, du er et latterligt nul, så er du Gud Fader, Søn & Helligånd.

So who needs’em? Hvad skal man med ti linjer i leksikonnet, penge til huslejen eller en dejlig pige i sengen?

Hvis man skal bestige et bjerg, må man først opdage, at man står til halsen i lort, og det er så ubehageligt og besværligt – og i øvrigt overflødigt, hvis man er The Devil. Still, I do need your help.

Jeg har brug for, at du skaffer mig af med mine fordomme ved at gøre mig opmærksom på den bog, du fik udgivet sidste år – nu du er en Skaber – eller blot et avisudklip om dine sidste bedrifter, politisk, militært, eller som førstemand i den lokale Brugs, helst med et billede af dig og din forførende hustru. Jeg venter med spænding. Nej, jeg driller bare …

Misforstå mig ikke, jeg driller ikke dig – you don’t kick a man, when he’s down. Jeg spørger jer andre, som læser denne brevkasse, jeg beder jer spørge jer selv: Hvor forskellig er jeg virkelig fra denne person?

Hvor ofte har jeg selv ladet mit liv sejle, samtidig med at jeg har tilladt mig at foragte slideren, hvis livsmål er en lædersofa (i det mindste har han et)? Hvad er det, jeg har givet menneskene, som er så skide-pragtfuldt?

Hvad er det, der så forbandet macho ved ikke at kunne få en pige til at forelske sig i en? Ja, at være ildeset eller henvist til at leve af socialhjælp er somme tider konsekvensen af at ville noget så stort, at det optager alle ens vågne timer, kunstmaler (male en ko tusind gange) eller guerilla i Irak.

Men – tro det eller ej – der er ikke I SIG SELV noget særlig beundringsværdigt ved at være social taber, og man bliver ikke en stor skønånd af at se video. Jeg ved godt, hash hjælper – det gør bajere og valium også.

Efter ti snapse kan man klare hele verden, bortset fra udsmideren, der anbringer en i rendestenen. Med andre ord: En døgenigt er en døgenigt, lige meget hvor meget af mig han læser.

Neutzsky-Wulff is not for losers. Måske tænker du nu: Okay, men jeg lider da i det mindste ikke af vrangforestillinger like this guy.

Men hvor længe tror du, et menneske kan foragte sig selv uden at miste forstanden? You’re next, buddy!

Så hold op med at bekymre dig om alle de Larsener, som man aldrig kan få til at vågne op. Stil dit eget vækkeur. After all, your life is almost over …