Frelseren 4

 

Vil lige kommentere den her først;

"The non-fucking or nun-fucking variant?" Den første ville sgu da være for kedelig :p

Nå, men bortset fra et godt grin, så er det msåke mere den Jesus der fremstår af Thomas Evangeliet, som vi skal have fat i. Jesus, som han er fremstillet der, lider ikke under de historier der gennem tiderne er blevet brygget over ham.

Så vidt jeg kan se, høre Jesus derfra ikke rigtigt til nogle af de muligheder du lagde frem.

Så er Jesus i nogen form din frelser? Eller var Jesus bare endnu en, som sagde nogle spændende ting?

Venligst Mike Hunt

 


 

SVAR

 

Så er det den hellenistiske Jesus, du skal have fat i. Hvis denne version tiltaler dig, burde du måske lægge dig efter de dionysiske mysterier, som er den rene vare.

Dionysos er trods alt temmelig enestående, ikke en halvgud i traditionel forstand – antik religion var fuld af dem – men både gud og menneske. Det mest tiltalende ved ham for hans mange tilbedere var nok, at han, skønt han var af guddommelig herkomst, som menneske delte deres menneskelige situation.

De ikke blot led for ham, han led med dem, og i kraft af sin genopstandelse viste han, at han havde overvundet døden. Der er altså ingen grund til at blande ham sammen med en farisæisk filosof.