Ny tegneserie

 

Glæder mg, at der kommer en ny tegneserie. Jeg forsøgte ellers at få to af mine bekendte, der begge er uhyre talentfulde tegnere, til at prøve lykken med Lawman. Men de lider begge af at de, ud over at have talent, er nervøse og dovne. Havde jeg selv kunnet tegne en mand, så han ikke lignede en firkant, ville jeg have givet det et skud. Men man kan jo ikke tvinge andre.... Bliver den i farver, den nye? Venlig hilsen Anders Blicher

 


 

SVAR

 

Ja, det er sgu underligt! Jeg kender mange talentfulde kunstnere, der angiveligt drømmer om at leve af deres kunst og slippe for det evige slagsmål med arbejdsanvisningen, som ønsker at dedikere deres liv til the greater glory of toilets.

Ikke desto mindre er det åbenbart meget vanskeligt for dem at tage sig sammen til det. Mange har naturligvis erhvervsarbejde, men – oprigtigt talt – so what?!

Hvis det var mig, ville jeg skrive om natten (eller lade mine børn sulte en halv snes år, hvilket var min løsning). For mig at se er det en uhyre dårlig undskyldning, og jeg har da også somme tider fået den besked, at de desværre ikke kan arbejde i ferien, for da skal de jo holde fri og besøge deres moster på Anholt!!!

Jeg har arbejdet på min nye roman i fjorten dage, og har følgelig fået skrevet fire kapitler. Om en måned vil jeg have skrevet tolv, om to tyve, og så fremdeles.

Hvis min ene arm faldt af, ville det formodentlig forsinke mig en eftermiddag. Det eneste, der kan få dem op af lænestolen, er, hvis de får penge for det, og det får amatører nu engang ikke (medmindre de er villige til at lave lort i metermål).

Jeg kan kun konkludere, at de egentlig helst vil feje gulve resten af deres liv – det er da også mindre besværligt. Hvordan kan man overhovedet trække vejret uden at stå i leksikonnet?

OUSIA er en sort-hvid serie. Hope you like it!