Hvordan bliver jeg forelsket?

 

Pga. en psykisk sygdom har jeg mistet evnen til at blive forelsket (i en pige)samt den seksuelle lyst. Nogen ide til hvordan man kan genvinde disse?

 


 

SVAR

 

- Jeg sidder her ved pulten,
det er spisefrikvarter.
Jeg burde være sulten,
for det er jo det, man er.
Ak hjælp mig med at finde
kirke, kursus eller kult!
Jeg raver jo i blinde,
og jeg sulter efter sult.

- Min ven, jeg ved, at det er svært
at kalde drifter frem,
især når altid man har lært,
man skal forjage dem.
Men ser du, det er livets kunst,
- det gælder både brød og brunst:
At give sig sin gud i vold,
endskønt man ved, han er en trold!