Adam Oehlenschläger

 

Erwin, i "Okkultisme", kap. 10, skriver du, at Adam Oehlenschläger heldigvis nåede at blive født, før "tåger hylledes om Valhal".

I "Magi", kap. 8, bruger du samme billede, idet du skriver: "Tågerne omkring Valhal spredes, og det havde sikker glædet Oehlenschläger."

Mit spørgsmål er: Hvor har du dette billede med tågerne og Valhal fra? Er det din egen kreation, eller er der tale om en elaboration over eller en omskrivning af en passage fra et værk eller digt af Oehlenschläger. Hvis dette er tilfældet, vil jeg meget vide hvor.

Den eneste passage, jeg har kunnet finde, som smager noget i den retning, er fra "Æsirs Gave", hvor vi hører, at "Oldtids gamle Taager flye, Valhal straaler smukt", osv.

Håber, du kan hjælpe.

MVH MHJ

 


 

SVAR

 

Joda. Der er tale om en let omskrivning af en replik fra HAKON JARL HIN RIGE, fjerde akt, første scene:


Hvor er I alle svundne, mine Drømme?
Det gaaer tilbage! Ha det gaaer tilbage!
Hvorledes? Hyller Taager sig om Valhal?


Og tilbage går det jo …