En fortiet broder?

 

Hans filosofi fremgår tydeligt af romanen UFO - der er to slags mænd, gudesønnerne og mandeslaverne - kvinderne midt imellem, kvinder skal man enten se op til eller se ned på - ingen mellemvej.

Hans erkendelses-teori er at lade "psykisk" konstituere alt erfarbart, som en forfatter, der er på syre, når han skal holde foredrag om det gavnlige i historier...

Hans personer taler et standardiseret replik-wulffiansk med passende svære ord drysset med løs hånd.

Han skriver "hjemstavns-roman" om syd for Mariager fjord - hvor er [i]dialekten[/i]? Næ, der er bare de sædvanlige akademiske guirlander.

Der er en monotoni i budskabet, det er hele tiden det samme mønster, han kommer med, samme pointer, samme grundidéer...

Hvor er udviklingen?

Han tror netop på verden sådan, at verden er op til én selv ved det, at man kan lave om på hvad som helst og frit kan have foretrukken moral, kort sagt, føler jeg mig endskønt begrænset, så dog at vide, at - daaar ingen bånd, der binder mig - [i]i virkeligheden.[/i]

Men han er vist ikke meget for klart at formulere grundteserne...

 


 

SVAR

 

Du har naturligvis på en måde ret, men med en sådan relativ skarpsindighed burde du også kunne se, hvor du går i vandet. Der er således ikke et eneste af dine kritikpunkter, der ikke ville passe på en hvilken som helst af de forfattere, vi plejer at henføre til som ”store”.

Radikaliteten, det store system, som værkerne ofte næsten mekanisk belyser, den særegne stil, den totale mangel på respekt for (eller, om du vil, sætten-sig-ud-over) alle litterære regler. Geniet er alene i sit litterære univers, for ham eksisterer ingen anden (mulig) litteratur end hans, eventuelt bortset fra den rent arkaiske.

Hans bøger foregår ikke i Mariager, eller da i det mindste et celestielt Mariager. Der er ingen udvikling, kun indvikling, som forfatterskabet nærmer sig sin egen kerne.

Budskabet er aldrig om noget, men altid kun sig selv, alskabende og altødelæggende. Der er ingen grundpostulater eller postulater overhovedet, det er simpelt hen et blik ind i en anden verden, endnu uaktualiseret, som et kyllingefoster i et hønseæg.

Og det er her, du går galt i byen. Du kan ikke ”bedømme” en Neutzsky-Wulff, som du ville en Ebbe Reich, der er ingen reference-punkter uden for forfatterskabet.

Forfatteren tilhører ikke nogen skole eller nogen tid, han er sin egen tid i svøb, som kan blive fremtiden – da først bliver han en dødelig. Du blander med andre ord træet og billedet af træet sammen og tror, du kan give en æstetisk vurdering af begge dele.

Det er som en kritik af kristendommen gående ud på, at den strider mod dit eller dat, hvortil man jo i virkeligheden blot kan sige, at enten er man kristen, eller også er man det ikke. Den, der forsøger at bedømme Neutzsky-Wulff, har aldrig oplevet ham.

Selvfølgelig er der ikke nogen god grund til, at du skulle blive kristen eller en læser af Neutzsky-Wulff, andet end tilbøjelighed – men åbenbart er der en grund til, at du prøver at komme ud fra under hans skygge. Du er med andre ord ikke en af de heldigt stillede, der kan gå leende bort. Men det er dit problem …