Illusioner

 

Hej Erwin!
(egentlig besynderligt at være på fornavn med dig!)

Jeg kan ikke sige, hvorfor jeg skriver, men jeg håber vel på, du har noget intelligent at sige om mit problem...

Et temmeligt banalt faktum har åbenbaret sig for mig, og totalskadet min påtagede eksistensberettigelse.
Jeg studerer fysik/astronomi på 2. år (eller studerede), og pludselig slår det mig! Mærkeligt, at jeg ikke har indset det noget før: Naturvidenskaben, som jeg har ophøjet til det eneste af betydning i mit liv, det eneste "sande og smukke", den eneste brugbare beskrivelse af Verden, rummer ikke een eneste forklaring, ingen dybe sandheder, blot beskrivelser. Og jo dybere man dykker (kernefysik, kvantemekanik), jo værre bliver det! I stilen: ja, det er en indviklet ligning. Nej, jeg kan ikke rigtig argumentere for den. Men den virker da...

Jeg kan ikke engang forstå, hvorfor det piner mig sådan, men jeg har fuldstændig mistet interessen for mit studie. Hmmm, kan jeg formulere nogle spørgsmål...? Jo.

Hvor meget fylder fysikken i din verdensopfattelse? Jeg har altid betragtet den som den eneste videnskab, værd at beskæftige sig med...
Hvad får dig ud af sengen om morgenen? (ok, formiddagen)
Hvis du (som jeg) har konstrueret din selvopfattelse, hvad bygger den da på?
Hvorfor tror jeg, du kan hjælpe mig?

venlig hilsen
det vildfarne får.

 


 

SVAR

 

Jeg må desværre nok fratage dig endnu nogle illusioner. Det kan godt nok umiddelbart se ud, som om religionen (og dens fattige slægtning filosofien) har alle svarene, men i virkeligheden arbejder den fundamentalt under de samme vilkår som naturvidenskaben.

Den giver altså ikke noget svar på ”what’s really out there”, men forsøger blot efter bedste evne at fremstille modeller (myter) og procedurer (ritualer) der virker. Forskellen består i, at videnskaben arbejder inden for det regelsæt, der er fastlagt af neocortex, mens religionen går lidt dybere.

At den søger ”meningen”, betyder dog blot, at den opsøger motivationen (som til en vis grad kan beskrives neurologisk) til den konceptualisation, den klassiske naturvidenskab opfattede som en ”ydre” verden. I den moderne videnskabsteori begår man ikke den fejl at spørge hinsides den valgte model (det ville være som at spørge, hvad to plus to ville være, hvis det ikke var fire) og dermed er den sådan set blevet lige så empirisk og positivistisk, som religionen altid har været (en gud er en gud er en gud) og det skal man ikke klandre den for, det betyder blot, at den er blevet realistisk i stedet for naturalistisk og metafysisk.

Rutherford sagde engang, at al anden videnskab end fysik var frimærkesamling, og det kan han have noget ret i. Desværre er de danske universiteter ikke generelt noget at være stolt af, men en andendel i fysik er stadig et intellektuelt adelsmærke!

Hvis du interesserer dig for de erkendelsesteoretiske spørgsmål i forbindelse med fysik og videnskab generelt, vil jeg anbefale dig min egen DET OVERNATURLIGE, som udkommer til foråret (især førstedelen betitlet DET NATURLIGE). For resten synes jeg, du skal passe dine studier (can’t believe I said that) – og så er du i øvrigt meget velkommen til at skrive til mig en anden gang.

DON’T throw physics to the dogs!

(frit efter Shakespeare)

venlig hilsen
den stygge ulv.