Illusioner fortsat

 

Hej igen!

Jeg er startet på din Okkultisme og Magi på eskapisme.dk. Minsandten om ikke du udtrykker mit problem så klart og indlysende, at jeg øjeblikkelig ville have indset og accepteret det, havde jeg læst det noget før! Pis og ål!

Viser med al ønskelig tydelighed, hvor lidt gymnasiets old og filosofi er værd! ... Eller også var det bare mig, der sov.

Du må ikke tro, mit første indlæg var en bøn om at få "meningen med livet" serveret. I min verden er mening altid subjektivt, noget man selv tilfører. Og religion... Jeg havde forkastet tanken om at finde svar i religion, allerede inden jeg blev konfirmeret (typisk, hva?).

Men du skriver religionen forsøger at skabe modeller og procedurer, der virker. Fysikeren i mig kan ikke lade være med at spørge: virker på hvad? Til hvad?

(måske skulle jeg hellere holde kæft og læse færdig...?)

venlig hilsen

det fundamentløse får

 


 

SVAR

 

Egentlig synes jeg måske, du skulle vente på de 1.100 sider DET OVERNATURLIGE, i hvis forord jeg blandt andet skriver, at ”vi lever i en kultur med et uddannelsessystem, som har skabt en ekspurgeret udgave af religion og videnskab ad usum populi, hvor førstnævnte er Folkekirkekristendom, og sidstnævnte tandudtrækning. De fleste af os vil da heller ikke vide andet, end at babylonierne troede på onde ånder, og at Jesus var Jødelands svar på Sokrates, som i øvrigt var demokrat.

At kristendommen engang var en mysteriereligion og har det meste af sin mytologi og liturgi fra ’hedenske’ kulter, gider vi ligesom ikke rigtig høre om. Endnu mere chokerende ville det være for os at erfare, at alle disse ’orgier’ hverken var gudstjenester eller fester i moderne forstand, men ud fra deres egen teori slående minder om videnskabelige eksperimenter.

Det kan måske være en trøst, at mange af disse forsøg er så famlende som vore egne. Derimod kan vi konstatere, at den verden, man søgte at udforske, var en hel del større end vores, som har skåret halvfems procent af fænomenologien fra som ’overtroisk’.

Selvfølgelig kan man påstå, at der aldrig har eksisteret spiselige planter, idet vores føde jo temmelig åbenlyst kommer i plastic fra en fabrik. Dette ville imidlertid sætte os i en uheldig situation, når vi skulle forklare menneskets historie - en meget stor del af vore forfædres kamp med jorden ville på denne måde blive ’symbolsk’.

Denne vanskelighed er dog intet imod dem, vi befinder os i, hvis vi benægter eksistensen af det overnaturlige. Konsekvensen af umuligheden af en konsistent fremstilling af menneskets historie på et materialistisk grundlag bliver ikke overraskende, at vi simpelt hen ignorerer problemet.

Materialismen kan man nemlig ikke uden videre skaffe sig af med. Dette er historieforskningens og dermed generelt de humanistiske videnskabers skelet i skabet.

Naturvidenskaben har også sit, som pudsigt nok er, at den materialistiske verdensforklaring ikke kan opretholdes. Erwin Schrödinger, den moderne fysiks fader, undrede sig såre, for ham betød dette ’et verdensbilledes fuldstændige bankerot. Den burde vi i det mindste indrømme,’ skriver han, ’og ikke lade, som om den ikke kom os ved, eller ligefrem i rationalistisk visdom håne dem, der søger efter redning - selv den mest fortvivlede.’

På dette erkendelsesmæssige Titanic lever naturligvis de fleste af os temmelig ubekymret, og sådanne har denne bog nok ikke stort at sige, men derimod kun dem, der søger ’den gyldne nøgle, der åbner evighedens palads’. That of course is a tall order, og læseren vil da også få sin sag for …” Hvis nogen bog kan besvare dine spørgsmål, må det nok være den …

Mange Hilsener

Erwin